Smartlog v. II » Boganmeldelse » boganmeldelse
Opret egen blog | Næste blog »

Tror muslimer at jorden er flad?

23. apr 2006 18:02, ole

Tror muslimer at jorden er flad? er et opslagsværk af den danske muslim Aminah Tønnsen. I bogen giver Aminah Tønnsen sit bud på svar på 100 spørgsmål om islam og korarens tekst. - Bogen kan godt læses igennem fra enden til anden, men er langt mere velegnet til opslag når du mangler svaret på et spørgsmål.

Denne opslagsbog henvender sig til alle, der gerne vil have opdateret deres viden om islam og de muligheder, Koranen giver mennesker for at leve i pagt med tiden - uden at give køb på troens åndelige og etiske grundlag.
Forfatteren skelner klart mellem Koranens ord og de kulturelle leveregler, som for mange - muslimer som ikke-muslimer - er blevet synonymt med et liv som muslim. Med baggrund i Koranen og fortolket ind i det 21. århundredes virkelighed gives svar på mange af de spørgsmål, der igen og igen stilles i den offentlige debat, F.eks.:

Er islam en kvindeundertrykkende religion?
Hvad siger koranen om kønsroller?
Hvorfor bærer nogle muslimske kvinder tørklæde?
Hvilken betydning har billedforbudet?
Hvad siger Koranen om krig og fred?
Hvad er en imam?
Foreskriver islam æresdrab?
Hvad er en fatwa?
Hvorledes foregår en halal-slagtning?
Hvad betyder jihad?
Hvem var profeten Muhammed?
Må muslimer begå selvmord - og tillader islam selvmords- og terroraktioner?

Muslimer, islam og hjernevask
Tror muslimer at jorden er flad?


Aminah Tønnsen drager flere gange i bogen nogle meget underlige konklusioner. Fx under spørgsmål 21: Hvad siger islam om dyreværn? Her står: "Slagtning af dyr til fortæring bør foregå på den for dyrene mindst smertefulde måde (-> halal-slagtning)" - Det er kun få år siden (1997 og 1999) vi i tv så hvordan en kog der blev halalslagtet meget tydeligt led meget imens blodet langsomt løb ud af dyret. Koen spjættede og gispede i sit eget dampende blod og den døende ko vendte det hvide ud af øjnene, det var meget tydeligt at det er langt mere smerteligt end den almindeligt anvendte metode i Danmark.

Senere i samme svar skriver Aminah Tønnsen at "... nedsænkning af levende krebsdyr i kogende vand,..." "... bør ej heller forekomme, idet det udsætter dyr for unødig lidelse og smerte." selvom langt de fleste ved at krebsdyr dør meget hurtigt ved denne metode.

Begge er ikke direkte svar fra koranen men Aminah Tønnsen svar på hvordan koranen skal forstås. Her når vi til et andet meget væsentligt punkt. Blot fordi man lærer bogen udenad, så kan det ikke bruges til så meget idet muslimer (som kristne, og buddhister) tolker den samme tekst forskelligt og lægger mere vægt på forskellige ting. Bogen er altså ikke en bog som giver svar på hvordan alle muslimer opfatter og forstår tingene, men hvordan Aminah Tønnesen og måske nogle andre opfatter og forstår det.

Fx. findes der højt respekterede lærde muslimer som går ind for midlertidiger ægteskaber (ikke meget længere end et samleje vare) og der findes andre som helt er modstandere af dette. Du må således ikke tro at når du kan svaret på teksten at du så ved hvad koranen og de andre hellige skrifer for muslimer siger. (kilde: De retfærdige - En islamisk stafet af Martin Krasnik).

Bogen bære tydeligt præg af at det er en "salgsbog/reklame" for islam. Mange af de spørgsmål og svar der findes i bogen er ikke interessante for andre end muslimer selv, det er ikke spørgsmål som ateister eller folk under en anden religion vil stille. Efter læsningen af bogen sidder jeg tilbage med den helt klare fornemmelse at bogen er skrevet for at Aminah Tønnsen skal være en god muslim (som omfatter at udbrede islam).

Bogen havde været langt mere interessant om det havde været en religionshistoriker som havde svaret på nogle spørgsmål. Bogen forholder sig næsten ikke krisk til noget som helst, og alle fortolkningerne er fortolket sådan at de vækker mindst mulig opstand i Danmark. I Sauidi Arabien vil mange af fortolkningerne ikke være helt anderledes.

Om en religionshistoriker havde skrevet bogen havde der muligvis været fokus på hvordan forskellige muslimske grupperinger fortolker spørgsmålene, og måske endda hvorfor de forskellige opfattelser findes.

Aminah Tønnsen er meget interesseret i kvinders forhold under islam; hvilket er tydeligt mange gange i teksten.

Forfatter: Aminah Tønnsen
Titel: Tror muslimer at jorden er flad?
Forlag: Gyldendal
Genre: islam, muslimer, religion, opslagsbog
Udgivelsesdato: 2006
Sider: 224
ISBN: 87-02-04481-1
Pris: 199 kr.

Dumhedens løvefødder - Idiosynkrasier m.m.

6. mar 2006 13:35, ole

Der er både alvor og glimt i øjet, både analyse og lidenskab, i Nordbrandts nye artikelsamling. Den handler om situationen i Danmark lige nu, om Tyrkiet, om både islams og kristendommens mere og mere skadelige indvirkning på det politiske liv, om litteratur, forfattervilkår og meget, meget mere. Bl.a. også idiosynkratiske skildringer af de mange måder, han mener, dumheden manifesterer sig på i vore dage. Alt sammen rasende veloplagt, indimellem harmfuldt og arrigt, sine steder overgivent og djævelsk muntert, altid med blik for den tåbelige detalje, der røber helhedens skrøbelighed.

Religion, sport og andet tidsspilde

Dumhedens løvefødder - Idiosynkrasier m.m.

I Dumhedens løvefødder - Idiosynkrasier m.m. går Henrik Nordbrandt i krig imod alle de ting han ser som idiotier, hvilket omfatter ting som: islamiske, fodbold, monarkiet, cykelsport m.m. Retorikken er ofte trukket skarpt op.

Bogen er en samling af tekster hvoraf flere af dem har været trykt i aviser som Jyllands-Posten, Information og Weekend Avisen gennem de sidste otte år, men en tredjedel er skrevet i løbet af 2004 og 2005. Teksterne bygger på Henrik Nordbrandts egne oplevelser og tanker i Grækenland, Tyrkiet, Spanien, USA og Danmark.

Teksterne svinger meget i kvalitet. Enkelte af dem er så godt skrevet, at jeg får lyst til at citerer hele kapitlet, imens andre minder og malplacerede historier som burde være havnet i papirkurven i stedet for trykt; men de holder sig alle fint inden for hvad Henrik Nordbrandt kalder for idiosynkrasier; og har derfor alligevel en vis berittigelse.

"Vraget af kaptajn Georgios' skib er endnu ikke blevet tilgængeligt for offentligheden, og hvis det stod til islamisterne, ville det heller aldrig blive det, for de hader alt anden historie end den islamiske og gør, hvad de kan for at fortrænge den. Muligvis fordi de ubevidst fornemmer, at de, hvis de turde kaste et blev ind i den virkelige historiens spejl, ville få sig selv at se som de groteske karikaturer, de er."

Henrik Nordbrandt er både ateist og vegetar. Han afskyr tv-sport, teater, skat, jazz, kulturstøtten, og at oplæse sine egne værker, hvilket han har fårmået at skrive så meget om, at det nu har kunnet samles til en bog. Det kan lyde somom Henrik Nordbrandt er en mavesur gammel mand; men helt så enkelt er det dog ikke. Fx fortæller Henrik Nordbrandt at han godt kan lide Ankara på trods af byens huller i vejen.

"Jeg tror nemlig, at sproget dansk er selvcensurerende i en grad, som næsten igen, af nøjagtig samme årsag, gør sig klart. I hvert fald oplever jeg ofte i Danmark, at hvis man kommer med den forkerte bemærkning eller spørgsmål på det forkerte sted, bliver man enten ikke forstået, overhørt eller slet og ret ignoreret. Den meget priste danske tolerance har udviklet sig til så stort et tabu, at den næsten har ophævet sig selv.
Lad mig nævne et oplagt eksempel: Bortset fra nogle få yderliggående er næste alle danskere nogenlunde enige om, at Danmark er et demokrati. Ikke desto mindre er landet et monarki, en institution som krænker demokratiets vigtigste grundprincip: At alle mennesker principielt fødes lige. Man kan hævde, at det danske monarki fungerer ganske udmærket, at dets medlemmer er begavede, søde og rare, og at det ville være langt mere katastrofalt at have eksempelvis en Anders Fogh Rasmussen som præsident. Det er sikkert også sandt, men det ændrer intet ved princippet. Danmark er ikke et sandt demokrati, men ve dén der gør opmærksom på det! Når jeg nu og da diplomatisk fremlægger det synspunkt, at et monarki, der i Danmark i øvrigt nærmest har fået karakter af oprettet med "Se og Hør" og "Billed-Bladet" i orkestergraven, er en uværdig institution, både for publikum og for de optrædende, mødes jeg så at sige aldrig med modargumenter, men med undren eller forargelse.!

Jeg er glad for at have læst bogen; men jeg er endnu mere glad for, at det nok er første og eneste gang jeg har læst den helt. Der findes flere tekster i bogen som jeg gerne læser igen flere gange og vil citerer fra i forskellige sammenhænge, men et nok lige så stort antal er jeg blot glad for at have overstået. Samlet lander bogen midt imellem med en opfordring til at blive læst.

Forfatter: Henrik Nordbrandt
Titel: Dumhedens løvefødder - Idiosynkrasier m.m.
Forlag: Gyldendal
Genre: samfund, kultur, religion, islam, overtro
Udgivelsesdato: 3. november 2005
Sider: 216
ISBN: 87-02-04301-7
Pris: 199 kr.

De retfærdige - En islamisk stafet

23. feb 2006 06:47, ole

Martin Krasnik har rejst rundt til islamister i London, Teheran, Beirut, Lahore og Riyadh for at forstå islam som politisk ideologi, hvilket samfund ønsker islamisterne og hvad vil der ske med os som ikke er muslimer. Han spørger er der plads til os ikke muslimer i islamiske stater med shialovgivning, kan vi leve sammen?

Ud af rejserne og de mange samtaler er der kommet en meget interessant og meget aktuel bog. Et af bogens tilbagevendende områder er retfærdighed, og Martin Krasnik (og læseren gennem ham) sander, at retfærdighed opfattes meget forskelligt alt efter hvilken tro og kultur man man lever i. Mange af de interviewede som Martin Krasnik snakker med på sine rejser har fået hele eller dele af deres uddannelse i vestlige lande og de læser engelske og amerikanske magasiner; men har alligevel en opfattelse af verden som lægger langt fra den Martin Krasnik (og mange danskere) har.

Islam - religion eller ideologi

De retfærdige - En islamisk stafet

"Så spørger han igen: "Er du jøde?"
Jeg taber kniven ned på min tallerken: "Nej, nej, jeg er bare ... jeg mener, jeg er ikke religiøs ... slet ikke..."
Han ignorerer mine håbløse benægtelser og dæmper stemmen endnu mere:
"Sig det aldrig til nogen." Han læner sig frem, så vores ansigter er få centimeter fra hinanden. Han sveder også. "Afslør det ikke. Aldrig!" Og imens han sætter sig brat tilbage i stolen fastholder han mine øjne og mumler: "Husk Daniel Pearl""

Inden Martin Krasnik rejser af sted til nye lande hører vi lidt om hvordan han arbejder for at få aftale i de lande han vil besøge, og vi hører hvordan både Martin selv og ikke mindst hans kone er meget utryg ved flere af rejserne. Da jeg læste disse bekymringer fik jeg det indtryk, at Martin Krasnik enten ikke elsker sin kone og deres barn, eller er drevet af en helt ekstraordinær kraft.

Selvom mange af samtalerne er meget konfrontative og følelsesladede skabte Martin Krasnik sig flere venner. Fx Mohammed Marandi fra Teheran: "»På en eller anden måde er det godt at have en ven, jeg er så uenig med«, siger jeg til ham. Han griner.
"På en eller anden måde er det godt at have en ven, der tror, han er så uenig med mig", svarer han.

Bogens største fejl består i, at Martin Krasnik dels blandet samtaler han har ført med muslimer han har mødt med tekst skrevet til os læsere. Nogle gange er der tale om gengivelse af ord og sætninger han har sagt til dem og andre gange er der tale om tanker han enten tænkte den gang eller da han skrev bogen. Det er langt fra altid til at se hvornår det er det ene og hvornår det er det andet, hvilket gør bogen rodet.

Den tidligere Deadline-studievært, nuværende USA-korrespondent for Weekendavisen og i øvrigt beton-ateist er rejst ud for at møde de stærkt religiøse muslimer - hjemme hos dem selv. Rundt i Iran, Libanon, Pakistan, Saudi-Arabien og Europa har han spurgt om politik og kærlighed, liv og død, og stillet spørgsmålet: Kan vi leve sammen i fred?

Martin Krasnik - 34 år - er journalist, uddannet cand. scient. pol.
Tidligere korrespondent og udlandsredaktør for Weekendavisen.
Fra 2002 - 2005 studievært på Deadline på DR2, hvor han blev kendt for sin kontante og engagerede stil.
Senest er han vendt tilbage til Weekendavisen, hvor han skriver om international politik og kultur.

Selvom Martin Kranik ikke fortæller om det i bogen, var han ikke alene af sted. Faktisk havde han et kamerahold med fra DR. Ud af det kom udsendelsen "På guds parti" som sendes mandag den 27. februar 2006 kl.: 21:00 på DR 2

Forfatter: Martin Krasnik
Titel: De retfærdige - En islamisk stafet
Forlag: Gyldendal
Genre: samfund, kultur, religion, overtro
Udgivelsesdato: 30. november 2005
Sider: 330
ISBN: 87-02-03968-0
Pris: 229 kr.


Årets bog 2005

18. feb 2006 03:10, ole

Udvælgelsen af Årets bog 2005 har været svær - meget svær. De bøger som kunne være med i kapløbet er bøger udkommet (også genoptryk) i 2005 og som jeg har læst i 2005.

Årets bog 2005 blev: Den komplette guide til galaksen af Douglas Adams

Den komplette guide til galaksen

Bedste debatbog 2005: Helt uforsvarligt - eller Hvordan frihed altid er frihed for de andre til at gøre noget, vi ikke nødvendigvis kan lide af Christopher Arzrouni

Bedste lærebog 2005: Poker - så kan du lære det! af Erik Bork og Christian Kongsted

I kategorien "bedste lærebog" er alle bøger til undervisningsbrug og bøger som er skrevet for at læseren skal opnå en specifik viden om et bestemt emne. I 2005 var det især IT-bøger og pokerbøger som var dominerende.

Forstand og følelse - kulturkampen alvorligt talt

8. feb 2006 04:53, ole

Forstand og følelse - kulturkampen alvorligt talt er skrevet af Trine Vendelboe Juul på baggrund af samtaler med ni kendte forskere, politikere og meningsdannere i Danmark. I bogens ni kapitler undersøger de bredden, dybden og ikke mindst retorikken i den aktuelle kulturkamp - hvad enten den kæmpes i klasseværelset, på socialkontoret, i medierne eller på museerne. Det er nye og tankevækkende perspektiver, der tilsammen tager statsministeren på ordet, når han siger, at fremtidens samfund ikke afgøres af den økonomiske politik, men af kulturkampen. Én af bogens pointer er dog netop, at den økonomiske politik og kulturkampen er to sider af samme sag.

Trine Vendelboe Juul forholder sig til kulturkampen som det, den er: et billede på den politik, der er blevet ført, siden VK-regeringen kom til magten. De politiske reformer, hvad enten de syltes eller gennemføres, er hentet fra kulturkampens drejebog, og omvendt er kulturkampen bestemmende for den politiske dagsorden. Skattestop og kulturkanon, universitetsreform og skoletest, startpakke og senest ignoreringen af velfærdskommissionens anbefalinger er alt sammen bidrag til kampen om kulturen og værdierne i samfundet.

Kulturkamp

Forstand og følelse

Bogen Forstand og følelse - kulturkampen taget alvorligt er Trine Vendelboe Juuls (Det radikale venstre) frustrationer imod Venstre og Dansk Folkeparti - nemmere bestemt imod Anders Fogh Rasmussen og Søren Krarup som hele bogen igen hænges ud som de store stygge mænd i dagens Danmark. Undervejs i bogen fik jeg den fornemmelse, at Trine Vendelboe Juul føler sig meget stærkt angrebet, og i afsnittet skrevet efter samtale med Uffe Elbæk (Det radikale venstre) virker det som om, de føler sig forfulgte. Jeg fik medlidenhed med dem begge to.

Blandt andet skriver Trine Vendelboe Juul i forordet "Socialdemokraterne, som er det eneste parti, regeringen ikke tør totalt ignorere, bliver kun inviteret med til forhandlingerne for at blive gjort til grin." Denne sætning er jeg lettere uforstående over for, således husker jeg da, at Det radikale venstre har indgået forlig i 2005 med regeringen og Dansk Folkeparti - men ikke med Socialdemokraterne. Den meget store frustration som Trine Vendelboe Juul giver udtryk for skyldes at det for første gange i mange årtier ikke hver evig eneste gang der skal forhandles et forlig hjem, er nødvendigt at tage Det radikale venstre med, men at andre partier kan have et flertal i Folketinget.

I bogen har Trine Vendelboe Juul fundet ni meningsfæller som hun har ført en samtale med og derefter skrevet et kapitel, hvor hun bruger enkelte citater fra meningsfællerne til at styrke sin kamp imod den politik som Folketingets flertal styrer. Bogen igennem kommenterer Trine Vendelboe Juul Anders Fogh Rasmussens bog Fra socialstat til minimalstat (1993) og det er jo i sig selv bemærkelsesværdigt, at en debatbog 13 år efter den udkom, kan have så stor indflydelse på en ny bog.

Udover dette modsvar imod politikken ført af Venstre og Dansk Folkeparti, fortæller Trine Vendelboe Juul bredt om alle de goder hun mener, at gode ting hun og hendes parti så gerne vil gennemfører - hvis altså blot de kunne komme til. Her ville det have været rart, om Trine Vendelboe Juul havde haft en større placering i Det radikale venstre, så ville det være mere interessant at læse; men bogen er dog ganske underholdende alligevel. Jeg har fx ikke fundet noget i bogen, som jeg mener er i strid med partilinjen.

Bogens sprog er ikke kompliceret og den er meget let at læse uden at have den store viden omkring samfundsforhold. Jeg kan bl.a. anbefale bogen til dem "som ikke mener politik" (de mener ofte: partipolitik / Christiansborgpolitik) er interessant, men som kun interesserer sig for deres egen hverdag, for bogen beskæftiger sig med uddannelse, arbejdspladser m.m.

De ni kendte forskere, politikere og meningsdannere i den rækkefølge de optræder i bogen:
Adam Holm, uddannet historiker og journalist
Dorthe Jørgensen
Morten Nødgaard Albæk, chef Danske Bank
Pia Olsen, folketingskandidat Socialistisk Folkeparti, SF
Tim Jensen, institutleder ved Institut for Filosofi og Religionsstudier på Syddansk Universitet Odense
Mette Tobiasen, adjunkt ved Aalborg Universitet
Lotte Heise, kommunist
Uffe Elbæk, byrådsmedlem i Århus Kommune for Det Radikale Venstre
Trine Rytter Andersen, billedkunstner og freelance

Forfatter: Trine Vendelboe Juul, Det Radikale Venstre
Titel: Forstand og følelse - kulturkampen alvorligt talt
Forlag: Klim
Genre: debatbog
Udgivelsesdato: 13. januar 2006
Sider: 239
ISBN: 87-7955-443-1
Pris: 250 kr.

Verden handler - Fair trade?

8. jan 2006 07:38, ole

Verden handler - Fair trade? fortæller at "verdens gode" er uretfærdig fordelt, at vi i vesten er de rige og velstående på bekostning af resten af verden - ikke mindst Afrika.

Bogen er opbygget med eksempler på handelsehindringer fx. EU's indre marked, kommentarer omkring hvad der er gjort for at modvirke handelsehindringer - herunder ikke mindst omkring WTO. Det er nogle gode eksempler og informativt, men bogen er alt for overfladisk, måske den er egnet i Folkeskolen 6 - 8 klasse.

Frihandel

Verden handler - Fair trade?

"Du og alle andre forbrugere berøres af verdens handel. I bogen Verden handler - Fair trade? kan du læse mere om varernes historie og om, hvordan handel kan være med til at skabe større lighed blandt klodens indbyggere. Når du går i butikker for at købe tøj, sko, mobiltelefon, slik, fødevarer og mange andre ting, så er du med til at påvirke fordelingen af rigdom i verden. En mere retfærdig, global handel tager hensyn til både producent og forbruger."

Sådan beskrives bogen på bagsiden, men når man har læst hele bogen igennem og især har lagt mærke til de sidste sider - herunder adresselisten får man det indtryk af bogen, at det er et PR stunt for at få flere til at handle i den kæde som hedder Fair trade, og ikke så meget med hvad vi i almindelig forstand forstår på frihandel (Fair trade). I bogen er bliver frihandel ændret for handel mellem lande uden toldsatser m.m. til at være et brand i stil med Coca-Cola, Mitsubishi og B&O, jeg synes ikke om denne ændring af begrebet, hvilket er medvirkende årsag til, at bogen skuffer.

Forfatter: Adrian Cooper
Titel: Verden handler - Fair trade?
Forlag: Maaholm
Genre: historie, samfundsfag
Udgivelsesdato: 25. august 2005
Sider: 48
ISBN: 87-7959-272-4
Pris: 281 kr.

Arnulf af Susanne Clod Pedersen

4. jan 2006 05:47, ole

Arnulf er 16 år og den yngste af tre vikingesønner. Hans bror Rolf er landmand men den anden bror Helge er en plyndrende viking som Arnulf ser op til med den allerstørste beundring. I år skal Arnulf for første gang med Helge og de andre vikinger på togt, og ganske som på vikingernes togter er der fuld fart på bogen, en næsten lind strøm af begivenheder gør bogen meget læseværdig.

Vikinger
Arnulf af Susanne Clod Pedersen

Sikken en bog! Der er fuld fart på livet som viking i Susanne Clod Pedersens debutbog om vikingen Arnulf, som i år for første gang skal med på plyndringstogt, hvor han vil bevise han er en mand og værdig til den smukke Frejdis.

Helge har lovet Arnulf en plads på sommertogtet, men Helges skib vender hjem uden Helge som er blevet besejret af en norsk stormand, hvis datter Helge havde voldtaget. I dyb frustration over savnet af sin bror og sin egen knuste fremtid kan Arnulf ikke styre sit vilde temprament og på få dage gør Arnulf sig skyld i mere end én slem udåd, som fører den unge viking på en dramatisk, farefuld og begivenhedsfuld færd til vands. Undervejs finder Arnulf en ven.

"Arnulf nåede Tveravn (vikingeskib) og så sig forpustet tilbage. Leif kom humpende, støttet til sine fæller, og brændende pile ramte langskibet og truede med at sætte ild til det. Stadig flere mænd kom ud af skoven, men de hold sig på afstand og nøjedes med at bruge buerne, og Arnulf stak sværdet i skeden. Ud ville de have vikingerne, ud i stormen og det kværnende hav, jage dem af stranden som hævn for drab og ran, jarlsgården havde lyst som en baune over landet! Han kæmpede sig om bord men sank så sammen ved sin tofte, ude af stand til at røre sig igen."

Susanne Clod Pedersen udviser stor kendskab til ase- og venetroen både dens guder og skikke. Skulle du ikke være så stærk i asetroen og støder på ting du ikke kender på forhånd er der hjælp at hente i leksikon her.

Forfatter: Arnulf
Titel: Susanne Clod Pedersen
Forlag: Borgen
Genre: eventyr, viking, roman
Udgivelsesdato: 2. september 2005
Sider: 220
ISBN: 87-21-02614-9
Pris: 249 kr.

Narnia - Sølvstolen

25. dec 2005 05:42, ole

I den sjette bog i serien om Narnia - Sølvstolen - kommer drengen Eustace Scrubb, som vi første gang mødte i bog fem, tilbage til Narnia og med sig til det magiske land har han Jill Pole fra hans fællesskole, hvor de begge bliver jagtet af en ubehagelig gruppe børn; men heldigvis har løven Aslan brug for deres hjælp til at finde prins Rilian, som er den eneste arving til Narnias trone, og derfor henter Aslan børnene væk fra skolen og forfølgerne.

Da Jill og Eustace kommer til Narnia lærer de, at prins Rilian har været forsvundet i 10 år, mange har forsøgt at finde ham, men det er ikke lykkedes for nogle - faktisk er der slet ingen af dem som drog ud for at finde ham, som nogensinde er vendt tilbage. Jill og Eustace møder den tungsindige marksmule Moddermukke som sammen med fire instrukser fra Aslan er eneste hjælp til at genfinde den forsvundne prins.

Narnia bog 6 Sølvstolen
Narnia - Sølvstolen

Sølvstolen er en virkelig god bog, hvor bog fem - Morgenvandrerens rejse - er meget langtrukket og med lange passager uden handling, så er der i Sølvstolen mange flere begivenheder selvom også denne bog er om en rejse. I Sølvstolen kommer de gennem kæmpernes land til kæmpernes borg og til en forunderlig underjordisk verden.

Ganske som i de andre bøger om Narnia er der mange fine tegninger i bogen og fortællestilen hvor forfatteren C. S. Lewis skifter fra at beskrive handlingen til at komme med kommentarer til os læsere.


I anledning af den danske biografpremiere på C.S. Lewis' eventyrklassiker Løven, heksen og garderobeskabet genudsendes alle Narnia-seriens 7 bind i en gavebogsudgave med restaurerede illustrationer af seriens oprindelige tegner, Pauline Baynes. Historien om hvordan der opstod forbindelse mellem vores verden og landet Narnia. Det hele begyndte, da onkel Andrew narrede Polly til at røre ved den magiske ring. Polly forsvinder til en anden verden, men hendes ven Digory tager efter hende for at få hende tilbage igen.

Narnia - Troldmandens nevø af C. S. Lewis bog 1 af 7
Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet af C. S. Lewis bog 2 af 7
Narnia - Hesten og drengen af C. S. Lewis bog 3 af 7
Narnia - Prins Caspian af C. S. Lewis bog 4 af 7
Narnia - Morgenvandrerens rejse af C. S. Lewis bog 5 af 7
Narnia - Sølvstolen af C. S. Lewis bog 6 af 7
Narnia - Det sidste slag af C. S. Lewis bog 7 af 7

Forfatter: C. S. Lewis
Titel: Narnia - Sølvstolen (bog 6 af 7)
Forlag: Borgen
Genre: eventyr, fantasy
Udgivelsesdato: 10. oktober 2005
Sider: 209
ISBN: 87-21-02658-0
Pris: 129,95 kr.

Lokes Høj

19. nov 2005 11:52, ole

Tove på 13 år lever uden for en lille kedelig by, fra sit værelse kan Tove se Lokeshøj som hun har kær, for der søger hun hen hver gang livet driller. Der er kun ét sted som Tove synes bedre om end Lokeshøj, det er København. Så da hendes veninde fortæller at de kan tage til København en hel weekend og bo hos venindens storebror er Tove ovenud lykkelig, og skynder sig hjem til sin mor for at fortælle den gode nyhed, men desværre vil Toves mor ikke give tilladelse til turen. I frustration løber Tove af sted til Lokeshøj.

"Med ét blev jeg tvunget ned mod højen, min mave ramte jorden først, og al luften blev pustet ud af mig. Det var, som om højen var blevet en kæmpemæssig magnet, og jeg var kun en lille papirclips. Den kraft, der holdt mig nede, sugede mig fast ind til højen, og jeg lå helt fald ned mod den fugtige jord.

En smækkende lyd af tusind jernkæder, der låste sig om mine håndled og ankler, sønderrev luften. Jeg kunne ikke se dem, men jeg kunne mærke dem. Mine arme og ben var fastspændt og fastlåst in mod højen, og jeg var fanget af en uovervindelig usynlig kraft. Jeg forsøgte at bevæge kroppen, men det var umuligt. Jeg kunne ikke rokke en muskel, og jeg kunne ikke røre mig ud af stedet. Jeg lå bare fladt ned mod højen med armene ud til siden."

Ragnarok
Lokes Høj af Andrea Fisker, boganmeldelse

En stemme inde fra gravhøjen fortæller Tove hvordan kun skal slippe fri. Det viser sig at være guden Loke som taler til Tove, og de to aftaler at hjælpe hinanden, men det viser sig hurtigt, at Lokes hjælp ikke er helt så god som Tove først tror, det ender med at Toves mor bliver dødelig syg og derfor skal hun have Loke til at gøre hende rask, men Loke har forladt vores verden og draget til Udgård for at starte Ragnarok, og Tove har ikke andet valg, end at følge efter for Loke er den eneste som kan gøre hendes mor rask igen.

I Lokes Høj får vi et indblik i de gamle nordiske guders univers idet historien på en naturlig måde formår at inddrage flere af guderne som Heimdal, Odin, Thor og Sif i fortællingen, og derudover måder vi flere andre figurere for den nordiske mytologi som bl.a. Sleipner, nornerne og diser.

Hvis du har et hjerte som banker varmt for aser og vener kan du roligt læse bogen, for mig at se er bogen på ingen måde i konflikt med de historier som jeg har hørt om gyderne - det er mindre en Valhalla tegneserierne og tegnefilmen.

"Jeg krøb sammen under de store sten på toppen af Lokeshøj, klemt fast mellem himmel og jord, kun beskyttet af et fortidsminde. Den øresønderrivende lyd dundrede stadig fra et sted i nærheden, og det regnede med en blanding af blade og tunge dråber. Jeg kiggede forsigtigt frem fra stenene: I skovbrynet så jeg mørke skikkelser på heste - galopperende flettede de sig ind og ud mellem skovens slanke stammer. Ubesværet og hurtigt bevægede de sig frem, mens de opmærksomt gennemsøgte skovbrynet. Pludselig var jeg ikke så bange for, at højen skulle styrte sammen - jeg var mere bange for, at de mørke skikkelser skulle opdage mig! Jeg krøb endnu mere sammen under de store sten.
Skikkelserne samlede sig i en klynge foran skoven. Lederen befalede dem et eller andet, mens hans hest utålmodigt trippede. Det var en enorm hest - det så ud, som om den havde otte ben?!

Bogen er skrevet godt og spændende, men der bruges også en del faste vendinger i bogen, som får mig til at tænke på, om den enten er skrevet under stor tidspres, så der ikke har været tid til større sproglig udfoldelser, eller det er fordi den er skrevet så børn fra 10 år også kan være med. Hvad der end er årsagen til det, er det et lille minus i en ellers anbefalelsesværdig bog til folk med fantasien i behold.

"Forandring er, når det, der var før, bliver til det, der skal være efter."

"Glemsel er den værste form for død"


PS: Det er ikke en julebog selvom det er historien, som går forud for TV 2s 2005 julekalender Jul i Valhal.

Tidligere på året udkom en anden dansk bog Kongen af Ragnarok, som også handler om Ragnarok - men det er en voksenbog.

Forfatter: Andrea Fisker
Titel: Lokes Høj
Forlag: Phabel
Udgivelsesdato: 3. november 2005
Sider: 15
ISBN: 87-91693-54-3
Pris: 149 kr.

Deltora III Dragens rede og Skyggeport

6. nov 2005 10:51, ole

Den onde Skyggeherre er blevet fordrevet, men der hersker stadig sult og nød i Deltora.

Leif Jasmin og Barda opdager en frygtelig hemmelighed. Fjenden har skjult fire dødbringende skabninger forskellige steder i landet. De kaldes de fire søstre, og de truer med af forgifte alt levende og endnu en gang bane vejen for Skyggeherren.

De tre venner må finde og tilintetgøre de fire søstre, men de har kun et brudstykke af et gammelt kort at støtte sig til. Deres eneste håb er, at Deltoras sidste syv drager vil hjælpe dem.

Deltora III Dragens rede Deltora III Skyggeport

 "Kraa var stadig ikke vendt tilbage. Ingen talte om det, men frygten for, at der var sket ham noget, hang over dem alle som en mørk skygge.
De gik længere og længere ind i området. De kunne ikke se andet end golde sten, de truende bjerge og himlen. De kunne ikke høre andet end bølgernes brølen, der tordnede løs som en anden tromme.
Der var slet ingen tegn på liv. Alt var koldt og dødt.
Deres fingre blev iskolde og klodsede. Frygten voksede i dem og tyngede dem ned.
Fortvivl og dø...
Leif rystede på hovedet og forsøgte at slippe af med mindet om budskabet på stenen. Men det blev siddende i hans tanker som en ondsindet tæge, der drænede han for kræfter, mens den spredte sin gift."

Det er ikke lange malende beskrivelser som Emily Rodda begiver sig i kast med i denne bog, derimod er det korte beskrivelser som åbner for læserens egen fantasi til at skabe landskaber, monstre og helte.

Forfatter: Emily Rodda
Titel: Deltora III Dragens rede
Forlag: Borgen
Udgivelsesdato: torsdag den 3. november 2005
Sider: 200
ISBN: 87-21-02647-5

Forfatter: Emily Rodda
Titel: Deltora III Skyggeport
Forlag: Borgen
Udgivelsesdato: torsdag den 3. november 2005
Sider: 200

Deltora III består af bøgerne:
1. Dragens Rede
2. Skyggeport
3. De Dødes Ø
4. Søsteren i Syd

Den komplette guide til galaksen

24. okt 2005 08:58, ole

Den komplette guide til galaksen er hele samlingen på seks bøger af Douglas Adams. Bogen er udgivet i forbindelse med filmatiseringen af den første bog Blafferens galakseguide (Hitchhiker's guide to the Galaxy) i sommeren 2005. Bogen er dog langt bedre end filmen. Der er mange ting som er forsvundet i filmatiseringen, og desværre er mange af de ting sjove. Fx. er scenen foran Arthur Dents hus langt sjovere og original i bogen end det som formår at komme ud gemmen skærmen.

Bogen suppleres med mange forklaringer på ting, væsener og begivenheder. Disse forklaringer svinger fra det elegant enkle til det syrede og usandsynlige, og det er på mange både til at gøre dette værk endnu bedre:

"Ringveje er anordninger, som giver nogle mennesker en mulighed for at suse fra punkt A til punkt B i en rasende fart. Folk, som bor på punkt C, der ligger lige mellem A og B, spekulerer tit på, hvorfor punkt A er så fantastisk, at så mange fra punkt B er så ivrige efter at komme derhen, og hvorfor punkt B er så fantastisk, at så mange fra punkt A er så ivrige efter at komme derhen. De ville ofte ønske, at folk bare en gang for alle ville beslutte sig for, hvor fanden de ville være."

The Hitchhiker's Guide to the Galaxy

Den komplette guide til galaksen

Douglas Adams gør lidt grin med science fiction genren - lidt som filmen Spaceballs gør det med Star Wars, guiden er bare langt mere gennemført og overdrevet. Bogen er fuld af usandsynligheder som sker, og som dermed kobler flere ting sammen, der ellers intet har at gøre med hinaden. Dette er en sjov bog.

Bogen starter hos jordboen Arthur Dent som bor i England, han opdager at hans hus er planlagt til redrivning fordi der skal gøres plads til en ringvej. Uheldigvis har Arthur Dent ikke hørt noget om dette, og går derfor straks i aktion hvor han lægger sig foran en bulldoser som skal rive hans hus ned. Heldigvis har Arhur Dent en god ven Ford Perfect som viser sig ikke kommer fra Jorden men en planet langt, langt væk. Ford Perfect redder Arthur Dent væk fra jorden få minutter efter hans hus er blevet reddet ned. Herfra går turen rundt i universet på flere rumskibe.

Undervejs møder Arthur Dent mange interessante figure. Fx møder han præcidenten for universet - en mand helt uden nogen magt. Han præsidentens rumskib møder han robotten Marvin som er så deprimeret, at den kan få andre maskiner til at begå selvom ved at snakke med dem.

"For mange år siden var dette en driftig og lykkelig planet med mennesker, byer, butikker, en helt normal verden. Bortset fra at der i byernes forretningsgader lå lidt flere skotøjsbutikker end strengt nødvendigt. Langsomt og umærkeligt steg antallet af skotøjsbutikker. Det er et velkendt, økonomisk fænomen, men tragisk at overvære i virkeligheden, for jo flere skotøjsbutikker der kom til, jo flere sko blev man nødt til at producere, og jo værre og dårlige at gå i blev skoene. Og jo dårligere de blev, jo flere sko blev folk nødt til at købe for at få et par, der passede, og desto mere formerede butikkerne sig, indtil hele planetens økonomi passerede det punkt, som jeg mener hedder skovækstgrænsen, hvor det ikke længere var økonomisk muligt at bygge andet end skotøjsbutikker. Resultatet var kollaps, ruin og hungersnød. Hovedparten af befolkningen uddøde."

Desværre er bogen så stor og tung at den giver problemer at læse alt for hurtigt da dette medfører bl.a. ledsmerter og bogen er for stor til at tage med i busser, tog og diverse venteværelser. Derimod er det en super god bog at tage med på fx en uges ferie. Bogen har mange korte kapitler og mange afsnit sådan det en let at lægge fra sig ved naturlige afsnit... den er bare så god, at det kan være svært at lægge den fra sig.

Bogen er den bedste bog som jeg har læst der er udgivet i 2005. Hvis du kan lide de citater jeg har brugt her i anmeldelsen vil du synes om bogen, hvis du ikke synes om dem, skal du derimod ikke give dig i kast med bogen, for der er rigtigt meget lignende i gennem alle bogens 972 sjove og syrede sider.

Bogens seks syrede historier/bøger:
Blafferens galakseguide
Restauranten for enden af universet
Livet, universet og det hele
Farvel, og tak for alle fiskene
Unge Zaphod tager ingen chancer
Næsten ufarlig

Derudover
er der en del ekstra tekst i forbindelse med filmatiseringen af Hitchhikers Guide to the Galaxy. Der er efterskrift til Blafferens galakseguide, rollelisten og samtaler med skuespillerne:
Martin Freeman
Sam Rockwell
Mos Def
Zooey Deschanel
Bill Nighy
Karey Kirkpatrick

Forfatter: Douglas Adams
Titel: Den komplette guide til galaksen
Forlag: Aschehoug
Genre: Sci-fi, humor
Udgivelsesdato: mandag den 8. august 2005
Sider: 972
ISBN: 87-11-29012-9
Pris: 249 kr.

Hesten og drengen

22. okt 2005 12:34, ole

Denne bog foregår i samme tidsperiode som bog to - Løven, heksen og garderobeskabet. Vi følger her historien om drengen Shasta som stikker af fra hans adoptivfar på den talende hest Bri som længes efter friheden i Narnia som den blev bortført fra i en ung alder.

De to venner Shasta og Bri oplever en masse på deres vej kysten i syd mod Narnia i nord. Inden længe blvier de forenet med en tarkaner som af sine egne årsager også er på vej imod Narnia og friheden. I Hesten og drengen er der forvekslinger, løveangreb, tvangsægteskab og overdådig god mad. Bogen er en glimrende fatasybog for de yngre læsere.

Hesten og drengen

 "Bris eneste svar var en prusten, men han bøjede dig af til højre. Sært nok syntes den anden hest også at bøje af, men til venstre, således at afstanden imellem dem i løbet af ganske få sekunder blev betydelig forøget. Men i det samme lød der endnu to løvebrøl umiddelbart efter hinanden, et fra højre og et fra venstre, og de to heste begyndte igen at nærme sig hinanden. Det gjorde løverne tilsyneladende også. Vilddyrenes brølen lød uhyggelig tæt på dem til begge sider, og løverne havde øjensynligt ikke svært ved at holde trit med de galoperende heste. Så gled skyen bort. I månelyset sås alt forbløffende klart, næsten som om det var højlys dag. De to heste og de to ryttere galoperede hals ved hals og knæ ved knæ, næsten som om de var med i et kapløb. Og faktisk sagde Bri også (bagefter), at det var det bedste kapløb, der nogen sinde havde fundet sted i Calormen.

I Hesten og drengen møder vi også de fire hovedpersoner fra bog to i serien om Narnia Løven, heksen og garderobeskabet, men i denne bog må de altså indtage en mere beskeden rolle som bipersoner; men dog langt fra uvæsentlige.


I anledning af den danske biografpremiere på C.S. Lewis' eventyrklassiker Løven, heksen og garderobeskabet genudsendes alle Narnia-seriens 7 bind i en gavebogsudgave med restaurerede illustrationer af seriens oprindelige tegner, Pauline Baynes. Historien om hvordan der opstod forbindelse mellem vores verden og landet Narnia. Det hele begyndte, da onkel Andrew narrede Polly til at røre ved den magiske ring. Polly forsvinder til en anden verden, men hendes ven Digory tager efter hende for at få hende tilbage igen.

Narnia - Troldmandens nevø af C. S. Lewis bog 1 af 7
Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet af C. S. Lewis bog 2 af 7
Narnia - Hesten og drengen af C. S. Lewis bog 3 af 7
Narnia - Prins Caspian af C. S. Lewis bog 4 af 7
Narnia - Morgenvandrerens rejse af C. S. Lewis bog 5 af 7
Narnia - Sølvstolen af C. S. Lewis bog 6 af 7
Narnia - Det sidste slag af C. S. Lewis bog 7 af 7

Forfatter: C. S. Lewis
Titel: Narnia - Hesten og drengen (bog 3 af 7)
Forlag: Borgen
Genre: eventyr, fantasy
Udgivelsesdato: 10. oktober 2005
Sider: 218
ISBN: 87-21-02655-6
Pris: 129,95 kr.

Anden verdenskrig - Dag for dag

18. okt 2005 07:41, ole

Bogen Anden verdenskrig - Dag for dag beskriver med korte tekster de vigtige begivenheder fra slutningen af første verdenskrig den 11. november 1918, alle årene imellem de to krige og til 16. oktober 1946. Der er langt mest under selve anden verdenskrig men vi får med bogen alle de skelsættende begivenheder i mellem de to krige, som i høj grad var medvirkende til starten på anden verdenskrig.

Vi hører om skabelsen af Folkeforbundets og dets langsomme forfald, vi hører om Nationalsocialistisk Tysk Arbejderparti (NSDAP), om Mussolini i Italien og om alle indlemmelser af lande fx. Østrigs indlemmelse i Tyskland 12. marts 1938.

Anden verdenskrig - Dag for dag

"9. november 1939
Holland: Den britiske efterretningstjeneste (MI6), som søger kontakt med tyske modstanderen af Hitler, har aftalt et møde med en tysk "Major Schämmel" i den hollandske by Venlo. "Schämmel" er dog i virkeligheden officeren Walter Schellenberg fra den nazistiske efterretningstjeneste SD, og efter et skyderi bliver de to udsendte britiske agenter taget til fange og efterfølgende ført til Tyskland. Den nazistiske ledelse får derved afgørende oplysninger om den britiske efterretningstjeneste."

Bogen er dels et godt opslagsværk til at hitte rede på hvornår de enkelte ting skete i forhold til hinanden, bl.a. ved hjælp af et fyldigt register, der gør det let at finde frem til de enkelte begivenheden, der tegnede Anden Verdenskrig dag for dag, og bogen er samtidig en bog man kan læse fra enden til anden og dermed følge alle op og nedturene i denne grusomme periode.

Følg Anden Verdenskrigs udvikling dag for dag med fokus på både militære og politiske begivenheder:

* Tysklands lynsejre i 1939-40
* Angrebet på Sovjetunionen i 1941
* Holucaust
* Det japanske angreb på Pearls Harbou i 1941
* De allierede landgange i Nordafrika og Italien
* De amerikanske sejre i Stillehavet
* De tyske nederlag ved Stalingrad og Kursk
* Den italienske kapitulation i 1943
* Den allierede invasion af Normandiet i 1944
* Den Røde Hærs erobring af Berlin
* Atombomberne over Hiroshima og Nagasaki og Japans kapitulation i 1945

Forfatter: Rasmus Jørgensen fra Det historiske hus
Titel: Anden verdenskrig - Dag for dag
Forlag: Aschehoug
Udgivelsesdato: 8. august 2003
Sider: 255
ISBN: 87-11-11632-3
Pris: 199 kr.

Velfærdssamfundet - myter og facts

16. okt 2005 12:02, ole

Velfærdssamfundet - myter og facts er en meget skuffende bog. For dem som følger en del med i samfundsdebatten er der ikke meget nyt at hente i bogen - og da slet ikke som en bog udgivet af en socialdemokrat... havde det været en borgerlig eller liberal, som havde skrevet bogen havde den overrasket, men det er den ikke, og overraskelserne er gemt så godt i bogen, at det er lettere at overse end bemærke. Man kan sige, at bogen er lige så lidt overraskende som da Cepos gik ud og argumenterer for lavere skat.

Velfærdssamfundet - myter og facts - boganmeldelse

Jeg kan mægtigt godt lide boges brug af noter som er på samme dobbeltside som notehenvisningen. I mange bøger bliver alle noter samlet bagerst i bogen, hvilket ofte resulterer i at noterne slet ikke bruges da det er for besværligt at finde den enkelte note iblandt så mange andre.

Bent Greves argumentation er temmelig ubrugelig. Han bruger hele tiden statistik for at understøtte hans påstande, han har ikke snakket med folk/lavet en meningsmåling. Det går igen gennem hele bogen men bl.a. vil han bevise at folk ikke vil arbejde mere hvis skatten sættes ned ved at kigge på en tabel.

"Har skatten en indflydelse
Ser vi på, hvor mange der er på arbejdsmarkedet (arbejdsstyrken i tabel 5.1) er der intet, der tyder på, at skattetrykket har en markant betydning for omfanget - på det overordnede niveau - af vores arbejdsmarkedsdeltagelse; skattetrykket er nemlig i den samme periode mere end fordoblet fra 20,5 % af BNP i 1950 til 48,2 % af BNP i 2000. Der kan naturligvis ikke konkluderes modsat, at blot vi øger skattetrykket, vil folk arbejde mere. Villigheden til og muligheden for at arbejde vil naturligvis afhænge af en lang række andre faktorer, herunder om der faktisk er job nok. Samtidig kan tallene naturligvis heller ikke underbygge en påstand om, at forskellige typer af skatter og afgifter ikke påvirker folks villighed til at arbejde. Marginalskatter må især antages at have en virkning i relation til at tage sig ekstra arbejde."

Hvis Bent Greve havde spurgt mange højtuddannede som flytter fra Danmark til andre lande - fx England og Spanien, vil mange af dem blive give skattetrykket et medansvar for at de vælger at flytte. Ligeledes vil mange svare at de siger nej til ekstra arbejde, foredrag m.m. når de husker på, at de skal betale 63 % i skat af deres ekstra indtjening; men det har Bent Greve naturligvis ikke gjort, for så ville hans synspunkter ikke komme frem.


Bogen indeholder følgende:
Er frit valg altid positivt - eller er det kun for nogle?
Negativ social arv kan fjernes
Flere ældre og færre unge, er det et problem?
Er indvandringen og indvandrerne et problem?
Danskerne er dovne og vil kun arbejde, hvis skatten på arbejdsindkomst sættes ned
Vi skal blive længere på arbejdsmarkedet - der er ikke råd til efterløn og fjumreår
Uligheden er blevet større i Danmark de sidste 20 år
EU bestemmer over den danske social- og arbejdsmarkedspolitik
Deltagelse i den økonomiske og monetære union vil ødelægge velfærdsstaten
Globaliseringen har en negativ indflydelse på det danske velfærdssamfund

Bent Greve, cand.polit, ph.d. og dr.scient. adm. er professor i samfundsvidenskab og leder af Institut for Samfundsøkonomi og Erhvervsøkonomi, Roskilde Universitetscenter. Han har i en årrække været aktiv i Socialdemokratiet og er bl.a. medlem af Ligningsrådet.

Andre interessante bøger er fx:
Velfærd tur-retur - efter socialdemokratismens sammenbrud af Niels Lillelund
Helt uforsvarligt
Creative Man
Den kreative klasse
Mennesker og samfund
Dahls Duel - Bent Greve - myter om velfærdssamfundet 7. september 2005
Forfatter: Bent Greve
Titel: Velfærdssamfundet - myter og facts
Forlag: Hans Reitzels Forlag
Udgivelsesdato: 26. august 2005
Sider: 200
ISBN: 87-412-0238-4
Pris: 248 kr.

Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet

15. okt 2005 09:25, ole

Løven, heksen og garderobeskabet er en fantastisk eventyrbog skrevet for børn (derfor kan voksne nu godt læse den, og synes om den alligevel. Bogen handler om de fire børn Peter, Susan, Edmund og Lucy som bliver sendt væk fra London under krigen på grund af luftangrebene. De blev sendt til en gammel professor som boede langt væk fra alt andet i et stor mærkeligt hus.

Lucy opdager en dag et garderobeskab i et ellers tomt rum i huset. Lucy prøver at åbne garderobeskabet selvom hun forventer at det er låst, men til hendes overraskelse går lågen op og inde i skabet hænger adskillige frakker - hovedsagelig lange pelsfrakker. Der er intet som Lucy holder så meget af som at lugte til og føle på pelsværk og derfor går hun uden tøven ind i skabet.

Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet - boganmeldelse

 "I næste øjeblik kunne hun ikke længere mærke det bløde pelsværk mod sit ansigt, men derimod noget, der var hårdt og ujævnt, ja, ligefrem stikkende. "Tænk, det føles fuldstændig som grenene på et træ!" udbrød Lucy. Og så fik hun øje på et lys foran sig; ikke et par centimeter borte - dér hvor skabets bagbeklædning burde have været, men langt, langt væk. Hun mærkede også noget koldt og blødt komme faldende imod sig. Et øjeblik efter opdagede hun, at hun stod midt i en skov ved nattetide med sne under fødderne og snefnug dalende ned gennem luften."

Uden at vide det, er Lucy kommet til landet Narnia som vi hørte skabelsesberetningen for i bogen Troldmandens nevø.

Der sker mange ting i denne bog; men den er kronologisk opbygget og selvom der er noget som foregår samtidigt i historien, så bliver det meget tydeligt skrevet når vi skifter fra den ene til den anden.

"Det havde været et ganske kønt sceneri, hvis man havde siddet i en behagelig lænestol og kigget på den gemmen et vindue; og Lucy nåd det da også i begyndelsen, selv om situationen langtfra var betryggende. Man som de blev ved med at gå og gå - og gå - og den bylt, hun bar, kom til at føles tungere og tungere, begyndte hun at spekulere på, hvordan hun skulle klare sig igennem det hele. Og hun holdt op med at kigge på den blændende klare, tilfrosne flod med alle dens vandfald af is og de hvide snepudrede trætoppe og den store lysende måne og det myldrende stjernehav og havde til sidst kun øje for hr. Bævers små stumpe ben, der dap-dap-dappede gennem sneen foran hende, som om de kunne blive ved i al evighed. Så forsvandt månen, og det begyndte på ny at sne. Og til sidst var Lucy blevet så træt, at hun næsten sov og gik på samme tid, da hun pludselig opdagede, at hr. Bæver var drejet til højre, væk fra flodbredden, og nu førte dem op ad den stejle skråning, op i et tæt buskads. Og idet hun blev helt vågen, nåede hun lige at se hr. Bæver forsvinde ned i et lille hul, som næsten havde været skjult af buskene, indtil man stod lige ved siden af det. Da det gik op for hende, hvad det var, der skete, var han allerede forsvundet, og kun hans stumpe, flade hale stak op gennem hullet."


I anledning af den danske biografpremiere på C.S. Lewis' eventyrklassiker Løven, heksen og garderobeskabet genudsendes alle Narnia-seriens 7 bind i en gavebogsudgave med restaurerede illustrationer af seriens oprindelige tegner, Pauline Baynes. Historien om hvordan der opstod forbindelse mellem vores verden og landet Narnia. Det hele begyndte, da onkel Andrew narrede Polly til at røre ved den magiske ring. Polly forsvinder til en anden verden, men hendes ven Digory tager efter hende for at få hende tilbage igen.

Narnia - Troldmandens nevø af C. S. Lewis bog 1 af 7
Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet af C. S. Lewis bog 2 af 7
Narnia - Hesten og drengen af C. S. Lewis bog 3 af 7
Narnia - Prins Caspian af C. S. Lewis bog 4 af 7
Narnia - Morgenvandrerens rejse af C. S. Lewis bog 5 af 7
Narnia - Sølvstolen af C. S. Lewis bog 6 af 7
Narnia - Det sidste slag af C. S. Lewis bog 7 af 7

Forfatter: C. S. Lewis
Titel: Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet (bog 2 af 7)
Forlag: Borgen
Genre: eventyr, fantasy
Udgivelsesdato: 10. oktober 2005
Sider: 172
ISBN: 87-21-02654-8
Pris: 129,95 kr.

Narnia - Troldmandens nevø

11. okt 2005 12:58, ole

Troldmandens nevø er den første bog om landet Narnia, som ligger hinsides vores verden. Det er kun muligt at komme til Narnia via magi. Bogen Narnia Troldmandens nevø er historien om skabelsen af Narnia og hvordan der blev lavet en vej fra vores verden til Narnia - igennem et garderobeskab.

Narnia

Bogen er skrevet som erindringer om noget der skete for længe siden. "Dengang Sherlock Holmes stadig væk boede i Baker Street, og hvis man var dreng, skulle man gå med stivet filp hver eneste dag. Men maden var bedre, og hvad godter angår, så vil jeg slet ikke fortælle dig, hvor billige og lækre de var, for det vil bare få din mund til at løbe i vand til ingen verdens nytte."

 I bogen følger vi den unge pige Polly Plummer. Polly Plummer bor i London og en dag ser hun drengen Digory inde hos naboerne, som er et ældre søskende par, som ikke har fået børn selv. Polly og Digory bliver hurtigt venner og begiver sig på hemmelig opdagelse i deres huse. Ved en fejl dukker de op i onkel Andrews forbudte værelse, her narrer onkel Andrew Polly, som er troldmand, Polly til at prøve en magisk ring som han har lavet - i det samme hun rører ringen forsvinder hun, og Digory føler sig nødsaget til at følge efter hende for at bringe hende tilbage til vores verden, og så er eventyret i gang.

Narnia - Troldmandens nevø, boganmeldelse

Onkel Andrew tror han har lavet to sæt ringe, hvor den gule bringer dem som rør ringen til en anden verden, og en grøn ring som bringer dem tilbage igen; men det er ikke helt sådan. Polly og Digory opdager at der er mere end to verdener, der er mange, og i den ene verden støder de på den onde heks Jadis som de ved en fejl får med tilbage til London.

".. Hun overdrog mig æsken og fik mig til at love, at jeg ville brænde den uåbnet, så snart hun var død - under iagttagelse af særlige formaliteter. Det løfte holdt jeg ikke."
"Det var lumpent af dig," sagde Digory.
"Lumpent?! sagde onkel Andrew og kiggede forbavset på ham. "Åh, nu er jeg med. DU mener, at små drenge burde holde deres løfter. Det er sandt nok - yderst rigtigt og korrekt, og det glæder mig, at du er blevet opdraget til at gøre det. Men naturligvis må du kunne forstå, at den slags regler, som er ganske udmærkede for små drenge - tjenestefolk - og kvinder - ja, endda for mennesker i almindelighed, ikke kan gælde for ægte forskere og store tænkere og vismænd. Nej, Digory. Mennesker som mig, der er i besiddelse af hemmelig viden, er hævet over almindelige regler, nøjagtig som vi er afskåret fra almindelige fornøjelser. Det er vor skæbne at leve i ophøjet ensomhed."

Narnia - Troldmandens nevø kan godt virke lidt tør og kedelig, da den er den første af syv bøger, bruges der nogle sider på at forklare en del. Bl.a. følger vi skabelsen af Narnia, hvilket godt kan virke lidt tør, men ikke mere end spændingen om det næste hele tiden ligger og venter på læseren.

Narnia er en serie børnebøger, hvor forfatteren C. S. Lewis gennem en blanding af han beskeder til os, fortælling af historien og direkte sætninger fra bøgernes personer har skabt en serie bøger, som har vagt så meget glæde, at 55 år efter første bogudgivelser blev til en spillefilm med dansk biografpræmiere den 25. december 2005.


I anledning af den danske biografpremiere på C.S. Lewis' eventyrklassiker Løven, heksen og garderobeskabet genudsendes alle Narnia-seriens 7 bind i en gavebogsudgave med restaurerede illustrationer af seriens oprindelige tegner, Pauline Baynes. Historien om hvordan der opstod forbindelse mellem vores verden og landet Narnia. Det hele begyndte, da onkel Andrew narrede Polly til at røre ved den magiske ring. Polly forsvinder til en anden verden, men hendes ven Digory tager efter hende for at få hende tilbage igen.

Narnia - Troldmandens nevø af C. S. Lewis bog 1 af 7
Narnia - Løven, heksen og garderobeskabet af C. S. Lewis bog 2 af 7
Narnia - Hesten og drengen af C. S. Lewis bog 3 af 7
Narnia - Prins Caspian af C. S. Lewis bog 4 af 7
Narnia - Morgenvandrerens rejse af C. S. Lewis bog 5 af 7
Narnia - Sølvstolen af C. S. Lewis bog 6 af 7
Narnia - Det sidste slag af C. S. Lewis bog 7 af 7

 Forfatter: C. S. Lewis
Titel: Narnia - Troldmandens nevø (bog 1 af 7)
Forlag: Borgen
Genre: eventyr, fantasy, børnebog
Udgivelsesdato: 10. oktober 2005
Sider: 197
ISBN: 87-21-02652-1
Pris: 129,95 kr.

Drageløberen af Khaled Hosseini

7. okt 2005 06:09, ole

 Bogen Drageløberen er en fortælling af en voksen afghaner, som fortæller om sin barndom i Afghanistan i 1960'erne og 1970'erne, livet i USA frem til 2001 hvor vi ved at følge bogens hovedperson igen hører om livet i Afghanistan. I bogen får man som læser et dybere indblik i den afghanske kultur og de konflikter - ikke mindst religiøse.

"Du der," sagde han. "Dig kender jeg."
Vi havde aldrig set ham før. Det var en lavstammet mand med glatbarberet hoved og mørke skægstubbe i underansigtet. Den måde han grinede til os på, smiskende, gjorde mig bange. "Bliv ved med at gå," mumlede jeg til Hassan.
"Du der! Hazara! Se på mig når jeg taler til dig!" glammede soldaten. Han rakte sin cigaret videre til manden ved siden af og dannede en cirklen med den ene hånds tommel- og pegefinger. Og stak så langfingeren på den anden igennem cirklen. Ind og ud. "Jeg kendte din mor, vidste du det? Jeg kendte hende rigtigt godt. Jeg tog hende bagfra henne ved bækken derover."
Soldaterne log. En af dem udstødte en hvinende lyd. Jeg sagde til Hassan at han skulle blive ved med at gå, blive ved med at gå.
"Sikken stram, lille, liflig kusse han havde!" sagde soldaten og gav skraldgrinende hånd til de andre. Senere, i mørket, efter at filmen var begyndt, hørte jeg Hassan hikste ved siden af mig. Tårer trillede ned af hans kinder. Jeg rakte over sædet, slyngede min arm om ham og trak ham tættere ind til mig. Han hvilede sit hoved mod min skulder. "Han troede du var en anden," hviskede jeg. "Han troede du var en anden."

Når du læser bogen er det muligt du bliver sur, vred, såret, glad, men ikke mindst ked af det. Ked af det fordi mennesker er så grusomme imod hinanden, og ked af det pga. de ting som sker i løbet af bogens 252 sider.

Livet i Afghanistan
Drageløberen af Khaled Hosseini - boganmeldelse

Amir (bogens hovedperson) og Hassan er to afghanske drenge, der vokser op i en relativt beskyttet enklave i det gamle Kabul. Begge er moderløse fra fødslen, men Amirs far, en velstående forretningsmand, sørger for den samme amme til begge drenge. Amir og hans far er pahtuner imens Hazzan er søn af Amirs tjener, der tilhører den foragtede etniske gruppe af hazaraer.

Imens Amir går i skole hjælper Hassan sin far med det praktiske arbejde i huset. Efter skoletid læser Amir ofte højt for Hassan, som ikke kan læse; men når der er ord Hassan ikke forstå gør Amir grin med han og hans uvidenhed.

Hassan vil gøre alt for Amir, og på et tidspunkt reder Hassan dem begge fra at få tæsk af tre drenge; men lederen svor hævn over dem begge. I byen er drageflyvningsturneringer noget som samler alle. Amir er god til at flyve med drager og har flere gange nået langt. I 1975 vil han vinde for at opnå den respekt fra sin far han ikke synes han får. Efter en lang dag hvor han har kæmpet imod de andre drager er hans drage alene i luften med en blå drage som har nedlagt mange af de andre drage. Det lykkedes Amir at få den blå drage ned, og nu er det Hassans opgave at løbe den nedstyrtende blå drage op og hjembringe som triumf. Hassan er en fantastisk drageløber og han får fat i den blå drage, men de tre drenge får fat i han, og voldtager han i en smøg. Amir kommer og ser det imens han gemmer sig for deres blikke - han gør intet. Han har svigtet sin bedste ven, som vil gøre alt for sig, og dette ændre hele Amirs liv - hvor meget finder han dog først ud af langt senere.

"Tyveri er en utilgivelig synd, fællesnævneren for alle synder. Når du slår en mand ihjel, stjæler du et liv. Du stjæler kvindens ret til hendes mand, stjæler en far fra hans børn. Når du lyder, stjæler du en andens krav på sandhed. Når du synder, stjæler du retfærdighed fra en anden. Der findes ikke noget mere gement end at stjæle."

Bogen beskriver et Afghanistan med løgn, tyveri og manglende respekt for sine landsmænd. Ingen holder sammen. Sunnimuslimer hader shiamuslimerne, de fattige afskyr de rige, pahtunerne hader hazaraerne, og kvinderne er mindreværdige i forhold til mændene.

Det er generende med de mange afghanske ord som bogen er fyldt med. Nogle af dem bliver godt nok lige forklaret en enkelt gang, men næsten gang man støder på det kan man så gruble over "hvad var det nu det ord betød?"

Khaled Hosseini er født 1965 i Kabul. Hans familie fik politisk asyl i USA i 1980, og i dag er han læge i Californien. Drageløberen er Knaled Hosseinis debutroman.

Forfatter: Khaled Hosseini
Titel: Drageløberen
Forlag: Cicero
Udgivelsesdato: 2003
Sider: 252
ISBN: 87-7714-720-0
Pris: 129,95 kr.

Velfærd tur-retur

6. sep 2005 15:32, ole

"Socialdemokratiet er mere end et politisk parti eller bevægelse. Det er en tilstand. Denne antologi er en beskrivelse af og et opgør med denne tilstand". Senere i teksten: "Socialdemokratiet blev mere end et parti, det blev en -isme." Det er sejrherre som skriver historien, og sejrherren over dem alle i Danmark er i følge bogen "Velfærd tur-retur" er socialdemokratismen, som har fået hjælp dels gennem dets forgreninger som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, LO-fagforeninger og deres virksomheder: Arbejdernes Landsbank, A-pressen (tidl. bl.a. avisen Aktuel - nu gratis avisen MetroXpress), Mejeriet Enigheden, Arbejdernes Andels Boligforening m.f.

"Det er dem, der mener, at vi har indtil flere socialdemokratier i Danmark. Er toptunet, erhvervsorienteret socialdemokrati. Et nationalt sindet socialdemokrati. Et socialdemokrati for skolelærere og offentligt ansatte. Et kristeligt socialdemokrati. Og så det rigtige socialdemokrati, som følgelig bliver mindre og mindre."

Velfærd tur-retur - boganmeldelse

I bogen "Velfærd tur-retur" tager en stribe personer et kig på dagens Danmark og ser nærmere på om den påvirkning som socialdemokratisme som har skabt landet i det tyvende århundrede. Blandt bogens forfattere er både præster, teologer, socialdemokrater, en jøde og en tidligere SF'er. Jeg er i tvivl om hvorvidt bogens undertitlen "efter socialdemokratismens sammenbrud" skal være en reference til at socialdomokratisme er brudt eller ved at køre landet i sænk, personligt tror jeg mest på det sidste... også efter at have læst bogen, men dog ikke sådan forstået, at vi står over for et børskrak som i 1929 når det angår Danmark, men der er dog mange punkter og holdninger som kræver en drejning hvis vi skal undgå et landekrak.

Nogen kan minde om en antologi om venstrefløjs/socialdomokratismes egen fremhævelse af egne holdninger og værdier på bekostning af mere sober og virkelig gengivelse som bl.a. i Den Store Danske Encyklopædi om kommunisme, samt en liste over nogle af Tøger Seidenfaden mange udfald mod borgerlige og Pia Kjærsgaard/Dansk Folkeparti.

Den Store Danske Encyklopædi står i dag som et monument over en tidsånd. Mange af de samtidshistoriske opslag var forkerte og forældede, da de blev forfattet. Et årti før havde de kun været forkerte. Det var der ingen nødvendighed i. Der kunne have været valgt anderledes. Der blev ændret i forfatterens opslag, så de blev tilpasset en mere politisk korrekt virkelighed. Det er et valg, der blev truffet. Et forkert valg.

Bogen har i alt ni forskellige forfattere, og det gør den som altid med flere selvstændigt skrivende forfattere lidt mere rodet; men i denne sammenhæng gør det også at bogen kommer længere omkring og dermed er med til at understrege bogens pointe om det socialdemokratismiske samfund vi lever i. Desværre er der et par steder i bogen, at bogen er skrevet gabende kedeligt, men kæmper man videre gennem bogen så kommer den igen i omdrejninger og leverer meget interessante oplysninger - generelt oplysninger som mange på venstrefløjen ikke bryder sig om "Ved et debatmøde blev daværende statsminister Anker Jørgensen engang spurgt, hvad han egentlig troede på. "Jeg tror på det sociale," svarede han, og den trosbekendelse er han ikke ene om.

Ordet social er blevet et universelt tillægsord, der kan besmykke hvad som helst - og dække over hæmningsløs kynisme og egenkærlighed.

Følgelig er asocial det værste skældsord, man kan hæfte på et menneske, og det gælder alt fra skoleelever til medarbejdere i større virksomheder. Hvis man ikke kan fungere socialt, hvis man ikke tænker socialt, ikke taget et socialt ansvar eller glemmer det sociale perspektiv, så vender man den tunge nedad og har ingen ret til at leve. - Eller fungere, som det hedder."

Bogen indeholder følgende:
Niels Lillelund: Det socialdemokratiske sprog
Bent Blüdnikow: De ny-progressive utopister
Katrine Winkel Holm: Familien der ikke vil dø
Niels Gunder Hansen: Findes der også en litteraturkamp?
Anders Raahauge: Blive som ål i mudder
Claus Thomas Nielsen: Gud bevarer Danmark?
Mikael Bonde Nielsen: Det personlige ansvar i frit fald
Henrik Gade Jensen: Monumenter over tidens fordomme
Flemming Rose: Frihed og ejendomsret

Forfatter: Niels Lillelund
Titel: Velfærd tur-retur - efter socialdemokratismens sammenbrud
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesdato: 3. august 2005
Sider: 240
ISBN: 87-02-03762-9
Pris: 179 kr.

Goddag til dovenskaben

1. sep 2005 16:29, ole

"I virksomhedens store spil er du blot en lille brik og arbejdet en gave, som den allernådigst tilbyder dig. Man bukker pænt og siger tak til herren eller damen, man optræder høfligt og lydigt, man undgår at have stemmen for ikke at forstyrre, og man venter pænt og roligt på sin løn ved månedens slutning. Troede du, at du skulle "vise hvad du dur til", imponere med din "flotte uddannelse", "gøre dig uundværlig" for din arbejdsgiver? Så er du gået galt i byen, for du er her kun for at sælge produktet og dig selv. Ikke for at "bladre op" (som man siger på møder, når folk slapper lidt af og snakker frit fra leveren), for så kan man være helt sikker på at "få en overhaling"!

Goddag til dovenskaben - boganmeldelse

Goddag til dovenskaben er mere en provokerende bog end en brugbar bog. Corinne Maier mener selv hun er sjov - men det er hun måske i forhold til andre franskmænd, jeg fandt ikke noget sjovt i bogen. Den påpeger dog en række ganske interessante ting - som om virksomheden virkelig mener at medarbejderne er dens vigtigst råstof, eller om virksomheder ikke blot forsøger at suge mest muligt ud af den enkelte medarbejder inden de frivilligt eller ved fyring forlader virksomheden.

Jeg tror på at der mange steder virkelig er en ligeværdigt forhold imellem ansatte og virksomheden som arbejder efter samme mål og hvor begge parter bliver beriget af ansættelsen, men jeg tror også at Corninne Maier har ret i, at der findes mange arbejdspladser (især i lande som Frankrig, Tyskland, Italien, Spanien m. f.) hvor virksomhedens fine ord er mere PR. end realitet, og mange "sidejobs" hvor man uden de store anstrengelser kan få det til at lige, at man arbejder dagen lang, men i virkeligheden ikke laver et job som er ens løn værd.

Bogen er skrevet ud fra ansættelse i store virksomheder, hvor man ifølge forfatteren lettes kan gemme sig væk i stillinger uden at bliver opdaget i sin dovenskab. I Danmark har vi ikke mange virkelig store virksomheder med meget administrativt personale, vi har dog mange offentlige ansatte, men i den verden er alle i forvejen eksperter i at lave intet på jobbet (jf. danske vittigheder og ordet på gaden), så bogens succes i Danmark skal ikke komme via salg til mange privatansatte som ønsker at drive den af på deres job, men som salg til os nysgerrige som lige skal læse hvad det nu er for en bog. - Jeg er således selv glad for at have læst bogen, også selvom jeg ikke har administrativt arbejder i en stor virksomhed og heller ikke forventer dette i løbet af de næste otte år.... men hvem ved hvad dagen og morgendagen bringer?

Forfatter: Corinne Maier
Titel: Goddag til dovenskaben - om kunsten og nødvendigheden af at lave mindst muligt på jobbet
Forlag: Borgen
Udgivelsesdato: mandag den 29. august 2005
Sider: 132
ISBN: 87-21-02553-3
Pris: 149 kr.

Bliv nr. 1 på Google

30. aug 2005 10:59, ole

Dag for dag bliver Internet mere og mere brugt og til stadig flere ting - ikke mindst indsamling af information inden eller i forbindelse med et køb, da op mod 56 % af alle søgninger bliver foretaget med Google er denne side den vigtigst at "være gode venner med", men det er ikke let, for Google oplyser ikke meget om hvad de lægger vægt på i forbindelse med indeksering af hjemmeside - den indeksering som bestemmer rækkefølgen i søgeresultaterne - her kan denne bog hjælpe, hvad enten du er privatperson, vedligeholder en lille personlig hjemmeside eller er involveret i markedsføringen af en stor virksomhed..

Hvis du leder efter en bog som fortæller dig hvilke HTML-, php-, aspkoder som er bedst at bruge for at få dit sige så højt i Google som muligt, er det ikke denne bog du søger. Ganske vist har siden kapitler om hvordan man skal lave sit website for det bliver vist højst muligt i Google, men det er med fokus på hvordan siden skal opbygges fra valg af domæne, webhotel, intern- og eksternlinkning. - Hvordan man skal gøre, og hvordan man ikke skal gøre.

Bliv nr. 1 på Google - boganmeldelse

Forfatterne fortæller dig, hvordan Google beregner den såkaldte PageRank for hjemmesider. Du lærer, hvad der giver høj PageRank og dermed en god placering i Googles resultatlister. Du kan også læse, hvordan du vælger et domæne, strukturerer de enkelte sider, skriver de rigtige nøgleord, fastlægger linkstrategi og i det hele taget skaber en hjemmeside, der opnår en høj PageRank. Alt sammen med henblik på at blive nr. 1 på Google.

Jesper Mäkelä-Dichmann er online-salgschef og ekspert i søgemaskineoptimering. Desuden arbejder han som redaktør på flere forskellige portaler og holder foredrag om e-marketing og Google. Erik Bork er journalist og forfatter. Han er redaktør og webmaster på flere online-portaler og arbejder med Google-optimering på freelance-basis. Han har desuden skrevet flere bøger om interessefællesskaber på nettet.

Google er verdens absolut største søgemaskine, og i de kommende år vil Google blive endnu større og udfordre selveste Microsoft med blandt andet gratis e-mails (Gmail), egen software (fx Google Talk) og en enorm udvidelse af søgefunktionerne.

Lige nu er Google derfor i rivende udvikling, men meget få er endnu bekendt med Googles enorme potentialer. Denne bog forklarer baggrunden for Googles enorme popularitet, og ikke mindst, hvordan man selv bliver en del af succesen.

Forfatter: Erik Bork og Jesper Mäkelä-Dirchmann
Titel: Bliv nr. 1 på Google
Forlag: Libris
Udgivelsesdato: tirsdag den 23. august 2005
Sider: 124
ISBN: 87-7843-692-3
Pris: 149 kr.

Indhold:
1. Bliv en succes på nettet
Internettet har enorm magt
2. De skabte et kompas i cyberspace
En Legoprinter og en søgemaskine
Hockey i arbejdstiden
3. Google - vinder af søgemaskinekrigen
AltaVista.com - storhed og fald
Yahoo.com - en vellykket portal
MSN Search - Microsofts våben
4. Derfor Google
Googles markedsandel
Google-optimering vs Google-marketing
PageRank - din vej til succes
Definition af PageRank
Sørg for at være linket op
Sørg for at være præcis
Hvad er en Google Dance?
5. Google-optimering - skab et site, der får topplacering
Hjemmesidens formål
Konkurrentstatus
Valg af nøgleord
Valg af domæne og webhosting
Siteopbygning
Nøgleordsimplementering
Intern linkstrategi
Ekstern linkstrategi
Hvordan optages hjemmesiden i Google?
6. Optimering af eksisterende side
Brug ikke frames
rug tekst frem for grafik
Sørg for en præcis navigation
Opbyg et solidt linknetværk
Løsning
7. Optimer din Google-identitet
Oprettelse af personligt website
Oprettelse af et gratis website: Yahoo Geocities og Webbyen.dk
Google-optimering af et personligt website
Link dit navn
8. AdWords - en enkel vej til topplacering
Sådan opretter du en AdWords-kampagne
Sådan skaber du en god annoncetekst
Sådan finder du gode søgeord
Så meget koster AdWords
Følg dine AdWords-kampagner
9. AdSense - en god side er penge værd
Tilmeld dig AdSense
Sådan lægger du AdSense på din side
Gode placeringer af AdSense
Klik-snyd: Et stigende problem
10. En tur i Googles sandkasse
11. Opfølgning og rapportering
Free Listings: Google-optimeringen bærer frugt
Pay-per-click: AdWords i aktion
12. Find alt med Google
Zeitgeist
Grundlæggende søgning
Formulér dit spørgsmål som et svar
Definér ord og begreber
Kast anker i cyberspace
Gå ikke glip af information om dig selv
Flere søgeredskaber
13. Kritik af Google?
14. Et blik ind i fremtiden
Hele verden i din hjerne

Mennesker og samfund

19. aug 2005 12:34, ole

"Børn har meget at lære, men der er også en del, de må vænne sig af med. På et tidligt tidspunkt i livet må de lære at holde deres afføring tilbage til rette tid og sted. De får ikke lov til at tage alt, hvad de har lyst til, og de forventes at spise det, der er på deres tallerken. De må ikke sove i timerne, men skal overholde en bestemt sengetid og stå op på et bestemt tidspunkt om morgenen. Gradvis bliver naturlige kropsfunktioner som at gå på toilettet, spise og sove omdannet til vaner, som er acceptable for omgivelserne. Med tiden bliver barnet i stand til at underrykke sine naturlige tilbøjeligheder og først give efter for dem på rette tid og sted, på toilettet ved border eller i sengen. Dette sker alt samme uden meget tankevirksomhed - næsten automatisk. De oprindelige, naturlige tilbøjeligheder omskabes til en anden, nemlig social, natur."

Mennesker og samfund - boganmeldelse

Bogen er ikke skrevet af en dansker, eller en person som har boet i Danmark, og det kan ses fx. i følgende afsnit:

"Det er menneskene, der danner knudepunkterne i alle disse netværk. Nogle indtager centrale positioner - de udgør de knudepunkter, som mange forbindelser udgår fra. I undervisningen i skolen taler læreren med eleverne, og eleverne taler med læreren. Eleverne taler ikke med hinanden (eller det forventes ofte, at de ikke gør det). Al kommunikation går gennem læreren, som derfor i undervisningen indtager en central position i netværket. Sådanne centrale positioner er ofte forbundet med lederskab, men det behøver ikke altid at være tilfældet. Receptionisten i en virksomhed stiller for eksempel telefonsamtaler videre, men der er ingen ledelsesfunktioner knyttet til denne meget centrale position."

I Danmark er det ganske almindeligt at eleverne taler direkte til hinanden i timerne, både ved at svarer på spørgsmål fra andre elever, gruppearbejde og ved at der ofte sker fremlæggelser af undervisningsstof fremlagt af nogle elever for de øvrige elever i klassen.

"Men udviklingen af et sprog er et eksempel på en "blind proces", som ikke blev opfundet eller designet af nogen, men er et utilsigtet resultat af menneskers interaktion, uden at de har haft det som formål, og uden at de er bevidste om det."

Her er der så igen er fejl i bogen. I Island findes der et sprogråd som finder nye islandske ord for alt - også virksomheder inkl. Coca-Cola som ikke hedder samme i Island. Rådet forsøger at finde de bedst mulige ord for alt, sådan der er et vis sammenhæng i sproget.

Bogen har mange gode elementer - bl.a. er den skrevet på et godt forståeligt sprog, men den er ikke pengene værd, der må være andre bøger på markedet som kan leverer den samme viden uden de samme fejl som jeg har påpeget i denne boganmeldelse og har mere med. Bogen er skrevet som en introducerende lærebog, men den er alt for tynd, og hvis den skulle bruges til undervisningsbog burde der være lavet fremhævelser i bogen for at trække ekstra opmærksomhed på de væsentligst elementer i bogen, som den er lavet nu, er der kun brugt kursiv på enkelte ord, hvilket slet ikke er tydeligt nok for en studerende som hurtigt skal kunne finde frem til de væsentligste pointer og påstande.

Indhold: Hvad mennesker behøver fra hinanden; Hvordan mennesker er forbundet med hinanden; Hvad mennesker forventer af hinanden; Hvordan mennesker adskiller sig fra hinanden : social stratifikation; Hvordan mennesker former hinanden :socialisering og civilisation; Hvad mennesker tror, ved og tænker : orientering; Hvordan mennesker samordner deres aktiviteter : konkurrence og koordination; Hvordan mennesker udfører opgaver sammen : kollektiv handling; Hvordan mennesker producerer for andre og udveksler goder : arbejdsdeling, markedsdannelse og betaling; Hvordan mennesker samarbejder på baggrund af regler og instrukser : organisationer; Hvordan mennesker danner stater og stater danner mennesker : statsdannelse og statsliggørelse; Hvordan alle mennesker kommer i forbindelse med hinanden : globalisering

Forfatter: Abram de Swaan
Titel: Mennesker og samfund
Forlag: Forlaget Samfundslitteratur
Udgivelsesdato: 2005
Sider: 160
ISBN: 87-593-1157-6
Pris: 198 kr.

Creative Man

8. aug 2005 04:37, ole

"De fleste læsere vil kende mennesker, som er fulde af gode og spændende ideer, men som aldrig eller sjældent får ført dem ud i livet. Disse mennesker er meget kreative, men ikke specielt innovative. Innovative mennesker er dem, som kan tage en idé - måske ikke engang deres egen idé - og arbejde med den, indtil der ligger et færdigt produkt i form af for eksempel et kunstværk, en opfindelse eller en service.

Innovation er en mere håndværkspræget proces end kreativitet, men kreativitet er en forudsætning for innovation. Det er ikke innovation at lave kunstværker eller varer, der til forveksling ligner noget, man har set før, uanset hvor høje den håndværksmæssige kvalitet er."

Creative Man - boganmeldelse
Det danske Instituttet for Fremtidsforskning har i bogen Creative Man givet deres bud på hvilke udfordringer samfundet står over for - med hovedvægten lagt på arbejdsmarkedet og uddannelsessystemet som det er meget vigtigt, at have på linie med erhvervslivet således, at børn, unge og voksne kan få den uddannelse som der er behov for i stadig større omfang end tidligere.

Creative Man er en fantastisk bog, som både trækker nogle ting frem som mange måske ikke har tænkt videre over, men alligevel er korrekte som fx om vores uddannelsessystem:

"Vi har forladt industrisamfundet, men denne kendsgerning er ikke helt gået op for uddannelsessystemet. Industrisamfundet er styret af en ingeniørtankegang, dvs. at alting skal være standardiseret, målbart og tidsbaseret. For en ingeniør i et industrisamfund er det helt naturligt at gruppere elever efter fødselsår. For en ingeniør er det helt naturligt, at et uddannelsessystem skal producere standardprodukter, der kan sammenlignes, åledes at de kan opdeles i første sortering, anden sortering osv. Derfor må man have et objektivt vurderingssystem eller karaktersystem. For en ingeniør er det endelig naturligt at måle indsatsen i tid, og der er vel ikke i moderne samfund organisationer, der er så tidsbaserede i deres aktivitet som uddannelsesinstitutionerne er det. På arbejdsmarkedet betyder den løbende automatisering af industriproduktion - eller outsourcing til andre dele af verden med mere "timelige" timelønskrav - at en stadig større del af arbejdsstyrken går fra at have en arbejdstid til at have en arbejdsbyrde, der tager den tid, den tager, delvist bestemt af, hvor tæt deadline er. I skolen hersker skemaet fortsat. Undervisning er fortsat noget af det mest tidsdefinerede, der findes i denne verden, med klasser defineret af fødselsår, faste skemaer, terminer og tidsbegrænsede eksaminer. Det første skridt i retning af et reelt individualiseret uddannelsessystem er derfor, at uddannelsessystemet erkender, at industrisamfundet er fortid."

men derudover lægger bogen også op til tankeaktivitet hos læseren om fremtiden. Der stilles mange spørgsmål som vi er nødsaget til at forholde os til og beslutte en handling ud fra des før, des bedre.

Hvis bogen blev læst af industrisamfundets arbejderklasser (og folk i fornægtelse) vil de blive stærkt forargede over mange ting i bogen, men des mere læseren af denne bog har brugt tid på at sætte sig ind i det samfund vi lever i, og det som står lige foran os, vil læseren igen og igen nikke genkendende til mange af bogens oplysninger og konklusioner. Således tog jeg mig selv i mange gange at stoppe op i læsningen for lige at sikre mig, at det var en rigtig bog jeg læste, og ikke mine egne tanker som på magisk vis var havnet i mine hænder skrevet langt bedre end jeg selv formår. Nogle gange var det så slemt, at jeg var ved at lave en telefonstorm til familie, venner og ledende politikere for lige at citerer en side i bogen for dem... det blev i stedet til citater på hjemmesider (men det kan også nås af mange flere).

Jeg har inden jeg læste denne bog allerede læst Den kreative klasse af Richard Florida, så jeg var allerede klar over, hvem der er Creative Man/Den kreative klasse; men mens Richard Floridas bog er tør med meget fokus på statistik og lister over hvem der er kreative og hvor de bor, så "spilder denne bog ikke tiden" med at forklarer hvem der er Creative Man, men bruger bogens sider til at beskrive hvad de vil og hvad de forventer af omverdenen. Dermed er det også skrevet, at bogen Creative Man er langt lettere at læse end Den kreative Klasse, og jeg vil anbefale alle at læse Creative Man først, og hvis du så efterfølgende vil vide mere om hvem de er - så kan Richard Floridas værk varmt anbefales, da det også er en meget god bog.

Jeg synes ikke om når der opfindes nye begreber og forkortelser til bøger, men i Creative Man har de lavet mindst to: S-teknologi og I-teknologi. Derudover vil jeg råde dig til, at lade bogen lufte af et døgns tid udenfor, for den lugter fælt som de papirtrykte reklamer.

Forfatter: Instituttet for Fremtidsforskning
Titel: Creative Man (bogen er på dansk)
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesdato: 1. oktober 2004
Sider: 215
ISBN: 87-02-03243-0
Pris: 299 kr.

Læs også følgende bøger om samme emne:
Den kreative klasse af Richard Florida
En god idé - fik du den af Ulrik Haagerup

Mindernes land

27. jul 2005 16:23, ole

De gode gamle dage var forfærdelige og der er ikke sket nogen regulær videnskabelig revolution siden 1953 da DNA'et blev beskrevet. Henrik Dahl bruger 230 sider til at mane en lang række myter om de gode gamle dage, og nutidens hastigt foranderlige verden i jorden. Udviklingen de seneste 50 år har været ganske lille.

Mindernes land - Hvordan man gør strenge tider til gode gamle dage - boganmeldelse

"Hvis vi synes, verden forandrer sig hurtigt i vore dage, så lad os prøve at betragte det tyvende århundrede med min mormors øjne. Da hun blev født em forårsdag i 1903, skulle der gå en sommer, et efterår og en del af vinteren, før det i midten af 1903 lykkedes for brødrene Wright at få deres første flyvemaskine op at flyve. Og først da hun var i toårsalderen, formulerede Albert Einstein den specielle relativitetsteori. Den forandrede sammen med den almene relativitetsteori fra 1915 fysikken i en grad, så den aldrig blev den samme som før. Men i samme år - 1905 - frembragte man også noget, der forandrede dagligdagen afgørende. Det første fuldsyntetiske plasticmateriale, bakelit. Hvis fremtidens historikere vil fortsætte traditionen med at navngive epoker efter det foretrukne materiale til produktion af våben, husgeråd og smykker, vil de uden tvivl kalde det tyvende århundrede plastikalderen."

Mindernes land er en ekstraordinær god og interessant bog. Sociolog Henrik Dahl kigger tilbage på perioden siden 1900 og kigger meget på hvilke begivenheder og hvilken udvikling der har fundet sted, og sætte dem op imod sin mormor/morfar, far og mors og sit eget liv - uden det bliver ligegyldig navlebeskuelse som TV 2's boligprogrammer, Familien Pedersen osv. osv. osv. osv.

Mindernes land er ikke en rigtig historiebog, men en analyse af det 20. århundrede. Henrik Dahl laver i bogen en blanding hvor han dels selv skriver og fortæller nogle ting, men også mange gange bruger sin mormors ord om det skete, og det er da også mormoren som indirekte har navngivet bogen, for Henrik Dahl fortæller, at hendes yndlingsbeskæftigelse var, at kigge i hendes fotoalbum, når hun kiggede i dem var hun i Mindernes land.

"Der findes ikke nogen håndfaste beviser på, at Venstre for alvor har villet den moderne velfærdsstat, som blev grundlagt ved Kanslergadeforliget i 1933, til livs. Heller ikke i de perioder, hvor partiet har siddet i regeringer med absolut flertal. Man har undertiden haft en stærk retorik mod nogle af velfærdsstatens ordninger, og man har derfor vedtaget love, der havde denne virkning. Men der findes ingen eksempler på, at de borgerlige partier nogensinde i fuld alvor har arbejdet på at afskaffe den, og derfor er det svært at tro på påstanden."

Henrik Dahl kommer med mange sociologiske betragtninger som fx. når han i bogen skriver, at vi allerede nu lever i boligkvarterer efter vores uddannelsesniveau og at denne udvikling vil forstærkes kraftigt, og Dahl beskriver endvidere, hvordan livet i disse socialgrupper betyder, at folk med højstatus, kun har denne høje status i deres egen socialgruppe og når de bevæger sig uden for denne, så er de bare én i mængden. (Medmindre man er kendt fra TV)

"Resultatet af den politiske forståelse mellem arbejderne og bønderne blev en kombination af Grundtvig og Marx i den forstand, at vi fik et samfund, hvor de fleste har for meget og laver for lidt. I betragtning af, at meningen med det politiske system er at gøre vilje til virkelighed, formoder jeg, at det er godt sådan."


Henrik Dahl er kendt for at have skrevet flere bøger og som vært på Dahls Duel som sendes hver uge på P1

Forfatter: Henrik Dahl
Titel: Mindernes land - Hvordan man gør strenge tider til gode gamle dage
Forlag: Gyldendal
Genre:
Udgivelsesdato: 11. januar 2005
Sider: 230
ISBN: 87-02-03132-9
Pris: 250 kr.

Den kreative klasse af Richard Florida

16. jul 2005 16:46, ole

Her er det så - et værk, der har solgt mere end de fleste romaner, og et stykke forskning, der er blevet hypet mere end selv klonede får og nanoteknologi: Richard Floridas bog om den kreative klasse. I Nordamerika, hvor Florida har foretaget sin forskning, og hvor bogen først udkom, har den fuldstændig ændret den måde, man taler om innovation, konkurrenceevne, indvandring og byplanlægning på, og kastet meningsdannere og menigmand over det ganske kontinent ud i ophedede debatter om værdier og politikker.

Den kreative klasse er en af de mest omtale bøger de i dette årtusinde - ikke mindst i samfundspolitisk interesserede kredse og op til folketingsvalget 2005, hvor den samfundsgruppe, som bogen omhandler, pludselig blev sat i direkte forbindelse med Det Radikale Venstre (i USA det demokratiske parti).

Teknologi, talent og tolerance
Den kreative klasse af Richard Florida, boganmeldelse

Richard Florida har forsket og fundet frem til, at der findes mange faggrupper af mennesker som skaber langt den største velstand i verden. Godt nok er disse mennesker ikke en lille snæver gruppe mennesker, som bruger meget tid sammen, men de dele alligevel mange af de samme værdier og lægge vægt på de samme ting. Kernen af disse arbejder med: videnskab, arkitektur, ingeniørarbejde, design, uddannelse, kunst, musik og underholdning.

Superkreative mennesker:
- videnskabsfolk
- ingeniører
- universitetsprofessorer
- digtere
- romanforfattere
- kunstnere
- entertainere
- skuespillere
- designere
- arkitekter
- "forestillede ledere"
- forfattere til faglitteratur
- redaktører
- kulturfigurer
- forskere i tænketanke
- analytikere
- andre opinionsdannere

Richard Florida fokuserer udelukkende på forholdene i USA, men sammenligner dog USA's rolle med andre nationer og lille Danmark får en smule ære i bogen - en ære i form af, at Richard Florida lidt frygter Danmark, men i denne første udgave på dansk er der tilføjet "Europa i den kreative klasse" som Richard Florida og Irene Tinagli har skrevet efterfølgende hvor de har fokus på hvordan 12/14 EU-lande klarer sig i den nye kreative økonomi som Richard Florida i selve bogen Den kreative klasse påviser er den klasse (ikke så meget gruppe) mennesker som skaber den øgede velstand som vi alle længes efter.

At der er tale om to amerikanere som har skrevet tillægget er meget tydelig, for et land som Norge er ikke realt med i bogen skønt landet på nogle af tabellerne er med. Hvis det havde været europæere som havde lavet bogen, var Norge helt sikkert medregnet fordi de fleste ved, at Norge, Sverige og Danmark er meget ens - og da Sverige og Danmark klarer sig meget godt i mange af de målte områder er det nærliggende at tage Norge med... og mon ikke de fleste også ville kigge på Schweiz selvom det land heller ikke er med i EU?!

"En virksomhed vil ikke flytte sig ud af stedet, hvis al tænkningen overledes til ledelsen. Alle i virksomheden må bidrages, og for de ansatte på de lavere niveauer må deres bidrag udgøre mere end blot manuelt arbejde. Vi insisterer på, at alle vores ansatte bruger deres forstand."

Akio Morita, grundlægger og tidligere bestyrelsesformad for Sony

Der er lavet 30 siders noter til bogen og det er inddelt efter kapitler; men desværre har forlaget valgt at placerer alle noter bagerst i bogen - i stedet for efter det respektive kapitel. I en bog på 476 og med 30 siders noter er det meget tidskrævende at finde frem til noten fra gang til gang. Her ville det have været smat og der var brugt nogle af de kvaliteter som bogen fremhæver som essentielle.

"Og selv om din personlige fordeling af tiden er fleksibel, er tidsfastsatte begivenheder det ikke: Mødet finder sted kl. 16, fodboldkampen starter kl. 18, flyet letter uden dig, hvis du ikke er frem til tiden. Jeg tror, denne stress tiltager, hvis man som mange andre kreative arbejdere bruger meget af dagen på at arbejde i et selvbestemt tempo og ifølge en selvbestemt tidsplan og derefter er nødt til at skifte over til en verden, der er dikteret af uret. Dette er måske det mest irriterende overgang af alle. Den afspejler - i tidens rige - den kontinuerlige spænding mellem kreativitet og organisation af servicearbejdere, der står til rådighed døgnet rundt. Den døgnåbne restaurant er vidunderlig for programmøren, der ønsker en hamburger kl. 3 om natten. Det er måske ikke vidunderligt for servitricen. Hun arbejder ikke ifølge et fleksibelt arbejdstidsskema - hun har blot nattevagten.

Efter først at have læst om USA og efterfølgende nogle EU-lande, som længes jeg efter en rapport om især de asiatiske lande som Sydkorea, Singapore, Japan og Kina samt Australien og New Zealand, som Richard Florida meget kort kommer ind på, har byområder med langt fremme.

P1 boganmeldelse Den kreative klasse, fredag den 1. juli 2005

Forfatter: Richard Florida
Titel: Den kreative klasse
Forlag: Klim
Genre: fagbog, forskningsresultat
Udgivelsesdato: 21. april 2005
Sider: 476
ISBN: 87-7955-352-4
Pris: 299 kr.

Af bøger om samme emne kan jeg anbefale En god idé - fik du den?

Generation fucked up?

21. jun 2005 16:12, ole

Bogen Generation fucked up? er en emailkorrespondance mellem Morten Albæk (Danske Bank) og Rasmus Hylleberg (Det Radikale Venstre), hvor de med meget forskellige udgangspunkt, debatterer om deres og min generation er egoistiske og ligeglade med demokratiet og vores samfund, eller om vi blot vælger at benytte andre udtryksformer for vores meningstilkendegivelse end de partier, interesseorganisationer og græsrodsbevægelser, som vi får med i arvegods.

Helt konkret skriver Morten Albæk: "Det, at man er borger, oversætter jeg til, at man er et selvstændigt individ med dertil hørende forpligtelser. Man er frisat til at gøre en forskel. Denne frihed forpligter. Der er ikke klare tegn på, at ungdommens frihed er blevet til andet end en forpligtelse over for én selv og sin egen selvrealisering. Den frisættelse, vi har skabt gennem en lang historisk proces, er foreløbig endt med en narcissistisk kultur uden hensyn til fællesskabet."

Debatbog
Generation fucked up?

Generation fucked up (navngivet af Morten Albæk) er generationen der er født fra begyndelsen af 1970erne og frem til slutningen af 1980erne (16 - 35 år), som voksede op i 1990erne og er eller ved at blive voksne i det 21. århundrede.

Morten Albæk skriver: "Jeg har et indre billede af, at du tager en nøje afmålt slurk af din dejlige mørke og varme kop kaffe. Ikke den almindelige slubrende slurk, men derimod en selvglædens slurk. For du drikker ikke bare kaffe. Nej, Nej, Nej... Du redder verden og drikke kaffe i en og samme bevægelse. Du drikker nemlig Max Havelaar-mærket kaffe. Og bare tanken om, hvor rigtigt det, du gør, er, får selvtilfredshedens små nakkehår til at rejse sig i ren og skær begejstring. Den slurk har gjort dig mere viltilpas i dit demokratiske hjerter end 1000 timer i Sønder Omme Partiforening.

Rasmus Hylleberg svarer: Oven på en velsmagende kop Max Havelaar-kaffe fortsætter jeg opmuntret vores dialog - velvidende, at jeg har gjort mere for et par fattige bønder, end det hidtil er lykkedes for europæiske ministre at gennemtrumfe på hundredvis af topmøder.

Morten Albæk langer i bogen bl.a. ud til generationen med følgende påstand: "For det første finder vi det mere ansvars- og meningsfyldt at sende politiske signaler gennem køb af mælk, ost og pasta end ved at kaste os ud i en demokratisk diskussion. Det er en falliterklæring. Samfundet kan ikke udvikle sig alene i kraft af den politisk korrekte forbruger. Vi kan ikke købe den vare i butikkerne, der fremtidssikrer vores skole, sundhedsvæsen eller folkepension. Det vil altid kræve politisk debat og engagement."

Bogen er ganske interessant læsning for den udstiller hvor stor forskel der er på verden fra forskellige synsvinkler: Er de unge i genrationen ved at kører velfærdsstatens som vi kender den i grus, fordi vi ikke deltager i at bevarer og udvikle den, eller er det blot den almindelig forandring som er mellem børn og forældre som endnu engang viser ser, og vil vi fx tage mere del i foreningsarbejdet når generationen selv stifter familie i en senere alder.

Bogen bæres gennem Morten Albæks provokerende og pessimistiske e-mails, som tvinger Rasmus Hylleberg til at svarer med svingende kvalitet. Rasmus Hylleberg er generelt positiv stem over for generationen, og når at citerer folk som Mark Twain og Sokrates.

Det plager og undre mig dybt, at du opretholder din forblændede, ja, næsten religiøse beretning om, at vi som forbrugere kan styre samfundsudviklingen gennem sine bevidste og politisk gennemtænkte forbrugsvalg, er en demokratisk narresut. En bekvem myte. Og efter min opfattelse en uhyre farlig myte. Ikke bare for miljøet, sundheden og naturen - men i allerhøjeste grad for demokratiet. For når man tror, at man kan styre samfundet via indkøbsvognen accepterer man i realiteten, at politiske beslutninger bliver afgjort på markedsvilkår. Eller med andre ord: Man opgiver ideen om det demokratiske fællesskab og får aldrig en generel debat op, hvor det er, vi vil hen som samfund.

Hen imod slutningen af bogen kapper den dog over i en gang EU-ros som de forsøger at overgå hinanden i bl.a. med den begrundelse at grænserne skal væk, så grænsen om (et større EU) skal være endnu stærkere, det er synd for bogen. Begge er så godt uddannet, at de med lethed kan se, at bytte de nationale grænser ud med én EU-grænse ikke er den løsning, som de underforstået søger.

Bogen er til tider underholdende, bl.a. er det sjovt, at Morten Albæk igen og igen langer ud efter andre fra generationen for ikke at være medlem og aktive i foreninger og partier - hvilket Morten heller ikke selv er, og Rasmus Hylleberg som er medlem af Det Radikale Venstres hovedbestyrelse og har brugt hele sit liv i foreninger og partiet, skriver at partierne er overvurderet i deres betydning, det er ikke i partierne at politik skabes, men i stedet er deres vigtigste formål at hænge plakater i lygtepælene i forbindelse med valg. - Måske er det denne ombytning af rollerne som er fucked up?

Bogen er et fint indlæg i debatten om generation 1970 - 1989; men den kan slet ikke stå alene, det kunne være rart at finde en bog af en sociolog til at kigge på de to store drenges (begge omkring 30 år) e-mails, som er udsprunget af debatter i aviser og debatmøder på fortrinsvis gymnasier.

Forfatter: Morten Albæk og Rasmus Hylleberg
Titel: Generation fucked up?
Forlag: Klim
Genre: Debatbog
Udgivelsesdato: 3. juni 2005
Sider: 160
ISBN: 87-02-03375-5
Pris: 139 kr.
(to stjerner af seks mulige)

Før ørerne falder af

15. jun 2005 09:22, ole

Jeg bladrer Ekstra Bladet igennem fra i går. Jeg skal se det billede, de alle sammen har snakket om. Af Anders Fogh, der æder en hotdog ved en pølsevogn. Det er et grotesk billede. Der er mad overalt. Han siger til avisen, at den er med "hele svineriet". Det lyder forkert. Men han holder en Cocio i hånden på billedet. Sådan en gad jeg godt drikke lige nu. Jeg har virkelig lyst. Bare én, læskende kold Cocio.

Tæt på valgkampen 2005
Før ørerne falder af (sandheden om valgkampen 2005) - boganmeldelse

 Ekstra Bladets bagside skribent Michael Jeppesen fulgte med især Mogens Lykketoft og Anders Fogh Rasmussen under folketingsvalgkampen 2005. Hans observationer har han skrevet sammen i bogen "Før ørerne falder af" med undertitlen "Sandheden om valgkampen 2005". Sandheden er et stort ord om Michael Jeppesens bog, der blot er én mands syn på en valgkamp, men han afslører dog Nanna Ziegler fra DR Fyn i at opfinde en historien om nogle beløb for bad til ældre - tal ingen ved hvor stammer fra, men som Nanna Ziegler påstår stammer fra Kommunernes Landsforening.

Michael Jeppesen går helt tæt på i de personbeskrivelser han laver. Han analyserer både politikere, pressefolk og spindoktorerne psykisk såvel som fysisk:
Nu tager (Connie) Hedegaard jakke på. Jeg har aldrig set noget lignende! Hun er jo nærmest leddeløs! Og hun bruger hele kroppen så aktivt, at hendes højre bryst ryger fra side til side imens. Jeg kan se alt igennem hendes teatertynde bluse.

Jeg kunne sagtens være uden mange af de fysiske beskrivelser, jeg finder det langt mere interessant at hører lidt om de ting som bliver sagt under en valgkamp, som ikke er beregnet til indslag i næste nyhedsudsendelse eller morgendagens aviser, og her giver Michael Jeppesen en del.

Michael Jeppesen bruger mange direkte sætninger i sin bog, som jeg tvivler på kan være helt korrekte, i det han selv skriver han kun er udstyret med pen og papir - ingen diktafon, så hvis de mange citater/ordvekslinger skal være helt korrekte skal Michael have en ekstraordinær god evne til at stenograferer. Her fx. en samtale mellem Michael Jeppesen og Mogens Lykketoft:
- Er du sikker på, at det ikke er noget, din spindoktor har sagt?
- Nej, jeg bruger ikke den slags.
- Men der må da være noget spin i dig?
- Nej, jeg er ikke til spin, jeg er til realiteter.
- Det var da spin!
- Hvad?
- Det, du lige sagde.
Han trækker på det. Ser en anelse irriteret ud.
- Ja... Verden er blevet indviklet...
- Hvad skal du nu?
- Interviewes.
- Hvad med din kæreste?
- Hun må desværre blive lidt forsømt.
- Jamen, I har jo nærmest lige mødt hinanden! Du må købe blomster til hende og tage hen til hende med det samme!
- Ja, eller sådan noget.
- Har du fået noget at spise siden i går?
- Ja, både morgenmad og et par sandwicher.
- Det var godt. Men du skal også huske at det grønne.
- Jeg mener det!
- Jamen, jeg har da også fået en banan og et par mandariner. He he he...


I løbet af valgkampen når Michael Jeppesen at få Mogens Lykketoft til at sende sin første smiley (hvilket er med i programemt "Lykketoft finalen", at komme med statsminster Anders Fogh Rasmussen på løbetur, blive puttet af Mogens Lykketoft i Lykketofts private lejlighed, at overtale Mogens Lykketoft til, at Socialdemokraterne skal holde deres valgaften på Jazzhouse - hvor Michael tilfældigvis lige har mobilnummeret til.

Chaufføren er også stolt af sin Volvo. Jeg genkender fyren fra Lykketofts kontor i går, på en valgplakat. Kenneth Kristensen fra Dansk Folkeparti. Han mangler bare et mellemnavn der også begynder med "k", så havde hans initialer matchet de gnæggende tænder perfekt. Tænk at have udseende og udstråling så meget imod sig. Skal man være ærlig, så er det jo ikke fair. Man det kan jo godt lukkes alligevel. Tænk bare på Frank Jensen.


I løbet af de tre uger som valgkampen og bogen varer, opstår der et nært forhold mellem Mogens Lykketoft og Michael Jeppesen, som bl.a. udmunder sig i, at Michael Jeppesen stemmer på Mogens Lykketoft og Mogens Lykketoft skriver forordet til bogen.

Bogen er langt fra stor kunst eller virkelig ; men det er rart med en anden indgang til politik som i lille bitte Danmark er alt for præget af, at alle journalisterne er uddannet på samme jyske højskole, med samme teorier, samme holdninger til journalistiske arbejdsvinkler m.m.

Interview med Michael Jeppesen i Mennesker og Medier fredag den 27. maj 2005

Forfatter: Michael Jeppesen
Titel: Før ørerne falder af (sandheden om valgkampen 2005)
Forlag: Ekstra Bladets Forlag
Genre: Samfund
Udgivelsesdato: Onsdag den 25. maj 2005
Sider: 207
ISBN: 87-7731-222-8
Pris: 199 kr.
(tre stjerner af seks mulige)

Bogen om NFL

12. jun 2005 03:59, ole

Amerikansk fodbold kan for udenforstående ligne et kaos af kæmpestore halvhjerner, der tordner ind i hinanden med 30 sekunders mellemrum i et forsøg på at fravriste modstanderne deres tænder. Men ser man blot lidt nærmere på sporten, så åbner der sig en helt ny verden, hvor skønhed går hånd i hånd med brutaliteten, og hvor hvert eneste intense angrebsforsøg er fyldt med tekniske og taktiske detaljer. Bogen her skulle gerne hjælpe dig med at forstå spillets mange elementer bedre og gøre dine oplevelser foran skærmen og på stadion endnu bedre.

Første danske NFL-bog
Bogen om NFL - boganmeldelse

Bogen er en meget fyldestgørende bog om NFL. Det er en regelbog hvor mange af de lidt mere indviklede regler gennemgås, det en en historiebog med anekdoter om legender og kommende legender i NFL, det er en playbook hvor der detaljeret gennemgås opstillinger og udførelse af en række spil. Derudover er der igennem bogen korte kommentarer omkring NFL fra danske sportsstjerner, en quiz og der er tips til hvordan man skal holde på bolden når man som QB kaster bolden, når man som runningback skal modtage bolden osv. osv. osv. alt sammen rigt illustreret med tegninger og fotos fra NFL, faktisk kan man undres over, at bogen når at få så meget med på de trods alt kun 174 sider.

I bogen findes bl.a. hele regnestykket på hvordan man udregner Quarterback rating, opstillinger, dommersignaler m.m. Bogen om NFL henvender sig til alle, der er interesserede i football og gerne vil vide mere, uanset det niveau de allerede har.

I bogen er der en seriegode fotos som viser lidt om hvordan man spiller football i USA der er flere eminent grebne bolde, der er lækre føde i End Zone, det snydte forsvar, den næsten brutale takling, det hovedløse spil og cheerleaders fra Dallas Cowboys og San Francisco 49ers

Amerikansk fodbold er en sport i fremgang i Danmark. 400.000 seere fulgte den seneste NFL-finale, Super Bowl, og inden for de sidste 3 år er der skete en fordobling af aktive spillere i Danmark og kommet en tredjedel flere klubber.

I bogen lærer du blandt andet mere om: AFC, Audible, Backpedal, Banen, Blitz, Block Kick, Blue Dog, Bootleg, Bump 'n Run, Cadence, Center, Chain Gang, Contain, Cornerback, Cover, Cut back, Defensive Ends, Defensiv linje, Dime, Dogs, Dommerne, Down 'n Out, Draft, Draw, Drive, Drop-back, Duck-call, Ekstra Point, End Zone, Facemask, Free Agents, Fullback, Fumbles, Goalline, Guard, Gun, Halfback, Hand-off, Hangtime, Hashmarks, Nose Tackle, Offensiv linje, Offside, Onside Kick, Opdækning, Out, Overtid, Pass Interference, Passing-Tree, Penalties, Pitch, Play Action, Playoff, Possession receiver, Post, Prevent, Pro Bowl, Pull, Punt, Quarterback rating, Quick Out, Receiver, Red Dog, Replay, Return, Reverse, Roll, Runningback, Sack, Safety, Sam, Screen, Shift, Shotgun, Single back, Snap, Sneak, Special Teams, Speed Rush. Spinmove, Split, Strong Side, Super Bowl, Stunts, Sweep, Swim Move, Tackles, Tight End,Time Out, Touchback, Touchdown, Turnover, Trøjenumre, Udstyr, Umpire, Wallbreaker, Weak Side, Wedge, West Coast-klanen, White Dog, Wide Receiver, Will, X-receiver og det elskede forsvarsspil Zone Blitz

Claus Elming er sportsvært på TV 2; men har tidligere spillet amerikansk fodbold i Danmark, hvor han har vundet i alt syv DM-titler. De fire som spiller og tre som træner.

Forfatter: Claus Elming
Titel: Bogen om NFL
Forlag: Rosenkilde
Genre: Sport
Udgivelsesdato: 25. januar 2005
Sider: 174
ISBN: 87-91303-34-6
Pris: 199 kr.
+ for de to cheerleaders (fem stjerner af seks mulige)

50 vejrvarsler der (måske) virker

10. jun 2005 05:59, ole

DRs metrolog Jesper Theilgard har skrevet en bog hvor han kigger nærmere på 50 gamle vejrvarsler som han forsøger at finde sandhed og oprindelse til dem. Det er blevet til en ganske interessant bog, som lærer læseren både om vejret og historie.

50 vejrvarsler der (måske) virker

"Efter streng frost skal det blæse så kraftigt, at nitten kællinger ikke kan holde den tyvende ved jorder, før vi får tø"

Jesper Theilgaard gennemgår gamle vejrvarsler, kortidsvarsler, generelle varsler, langtidsvarsler, leksikon og har lavet en alfabetisk oversigt over alle bogens varsler.

"Når svalerne flyver lavt, er der udsigt til regn"

Hver vejrvarsel behandles for sig. Først præsenteres de gamle vejrvarsler, dernæst beskriver Jesper Theilgaard om der kan være hold i det enkelte vejrvarsel og til slut kommer vurderingen om der er hold i et vejrvarsel. De er alle vurderet i en skala fra 1 - 5 om deres sandhedsværdig; men blot fordi et vejrvarsel ikke har sandhed til at spå om vejret, så kan det sagtens indeholde andre oplysende elementer som gør det bevaringsværdigt.

"Når ræven svinger med sin stjært, vær forberedt på lidt af hvert."

Til alle vejrvarslerne er der tegnet en sød tegning af Jytte de Mylius, som skal illustrerer vejret til hver vejrvarsle. Ideen er god til de fleste vejrvarsler, men til den om rim om morgenen ville jeg have foretrukket et rigtigt billede, for det er så flot et syn, som er meget svær at gøre efter som tegning.

"Rim i dale har tø i hale"

Bogen er i størrelsen lavet sådan den minder om en almanak, og var den udkommet op til jul ville jeg anbefale den som mandelgave blandt voksne, men bogen egner sig også ganske godt som værtindegave i stedet for den traditionelle buket blomster eller rødvinsklichéen.

Bogen er indbundet med noget særligt, som gør den ekstra rar at have i hånden.

Forfatter: Jesper Theilgaard
Titel: 50 vejrvarsler der (måske) virker
Forlag: Gyldendal
Genre:
Udgivelsesdato: fredag den 10. juni 2005
Sider:
ISBN: 87-02-03716-5
Pris: 129 kr.
(fire stjerner af seks mulige)

En god idé - fik du den?

7. jun 2005 10:52, ole

I succesen ligger kimen til fiaskoen: Selvtilfredsheden er sejrherrens værste fjende. Succes kan hypnotisere en ledelse og overbevise den om dens egen institutionelle udødelighed. De, der engang var revolutionære, bliver ofte reaktionære og handlingslammede i overbevisningen om, at fortidens præstationer er støbt i cement. Men succes er ikke andet en en åbning og en mulighed for at bevæge sig videre og gøre tingene endnu bedre.

En god idé - fik du den? er en kollage af analyser, anekdoter, cases, citater, interviews og små test, bundet sammen af Ulrik Haagerup og som spænder fra egne erfaringer, primært hentet i nyhedsbranchen, til forskning om den kreative klasse. Bogen henvender sig til alle, der er interesserede i samfundsforhold, og dem, der vil vide mere om idéens og kreativitetens væsen og betydning; dog kapper bogen flere gange over, og minder om en lærerbog for journalistiskemedarbejdere og det er synd.

Innovation
En god idé - fik du den? - boganmeldelse

Ulrik Haagerup svarer på spørgsmålet: Hvad skal vi i Danmark leve af? Vi dækker såvel virksomheder og privatpersoner ViStillet over for den globale udfordring, som vil skabe de største ændringer af det danske samfund siden 1930'erne? Konkurrencepresset fra lande med billig og højtuddannet arbejdskraft vokser for hver dag, og flere og flere arbejdspladser forsvinder til udlandet, og mange virksomheder uddør pga. manglende innovation. - Ukrik Haagerup svarer: Idéer. Vi skal skifte fra hard work til hard fun.

Ifølge forfatteren hører industrisamfundet fortiden til, og vi er på vej mod et samfund, hvor innovationen er i højsædet. Men da gode idéer sjældent kommer af sig selv, og da det er dem, der skal brødføde os i fremtiden, betyder det, at vi skal sætte kreativiteten i centrum. I det vi producerer, og i måden vi arbejder på.

"Mark Templeton, chef for den amerikanske softwarevirksomhed Citrix:
De regeringer, som forsøger at bekæmpe globaliseringen, står i vejen for fremskridt. Det er en naturlig udvikling, verden gennemgår. Fra at have været organiseret i byer, regioner og lande er verden nu blevet global. Grænser, som før adskilte landene økonomisk, er nu umulige at opretholde. Lønninger og skatter bliver udjævnet. Globaliseringen er med til at løfte de mindre udviklede lande, og det er blot en naturlig udvikling, verden gennemgår."


Kollagen (bogen) indeholder flere sjove elementer som fx. LynGuide til kamikaze-chefen - 20 tips til hvordan du effektivt forhindrer ethvert tilløb til nye idéer. Her råd nummer 18:
Hvis alt andet glipper, så skab en stemning af dommedag. Frygten for overhængende lukning eller fyringer får medarbejderne til at glemme andre problemer. Hav ingen plan parat, men plácer ansvaret for overlevelse hos dine folk. I er jo alle i samme båd, og derfor skal de nu arbejde hårdere, gå ned i løn og samtidig komme med gode, nye idéer (det gælder naturligvis ikke dig selv). Skulle der mod forventning ske noget konstruktivt, så sørg for hurtigt at indkalde til krisemøde for at holde panikstemningen op.

Med et kritisk udgangspunkt i sine erfaringer som chefredaktør i den danske dagbladsbranche giver Ulrik Haagerup i En god idé - fik du den? inspiration til, hvordan man som land, virksomhed, leder og medarbejder kan ruste sig til fremtiden.

Vi står over for store ændringer af det danske samfund. Globaliseringen river op i vores vante forestillinger om alt lige fra arbejde til velfærdsstat. Konkurrencepresset fra lande med billig arbejdskraft stiger for hver dag, erhvervslivet outsourcer produktion og servicefunktioner, mange brancher er økonomisk trængt, og arbejdsløsheden vokser.

I bogen En god idé - fik du den? giver chefredaktør Ulrik Haagerup, med dagbladsbranchen og Nordjyske Medier som eksempel, sit bud på en vej ud af krisen. I Innovationssamfundet skal vi leve af at få idéer. Den nye og originale tanke, der kan omsættes til en salgbar og for kunderne meningsfuld vare, bliver fremtidens største aktiv.

Vejen til en fremtid, der er båret af evnen til at tænke nyt, går gennem kreativ destruktion af egen selvforståelse, forandringsvilje og målrettet arbejde med idéskabelse og -udvikling. Det gælder virksomheder, ledelse og medarbejdere, hvorfor også den gamle managementkultur må erstattes med en ny og levende ledelsesfilosofi der sætter kreativiteten i centrum.

En god idé - fik du den? er en debatbog der med udgangspunkt i forfatterens egne erfaringer som chefredaktør for Nordjyske Medier, giver et visionært og brugbart bud på hvordan man som land, virksomhed, leder og medarbejder kan ruste sig til fremtiden.

De gode idéer er fremtidens råstof. Det er Ulrik Haagerups hovedpointe i bogen En god idé - fik du den?, som netop er kommet på gaden, og som handler om, hvad der skal til for at klare sig i en globaliseret verden - som medarbejder, som leder og som nation. Og svaret er altså: gode idéer.

Med det afsæt rummer bogen et væld af tankevækkende pointer og råd om blandt andet vanernes magt og gevinsten ved at tænke større. Nytænkning drejer sig nemlig om mere end blot at slippe tanken løs. Det drejer sig også om ny ledelsesstil og om at turde tænke 'uden for boksen'. For den gode idé tager sjældent udgangspunkt i gamle teknologier, produkter eller løsninger.

En god bog som starter som det bedste bog. Bogen start fortæller med sit tydelige sprog, at den er helt gal i lille Danmark, at vi i alt for stor udstrækning satser på det forkete ikke mindst en stadig kortere arbejdsuge, frygten for det nye med en falsk indbildning om, at vi har de bedste skoler/uddannelsesinstitutioner og sygehusvæsen.

Globaliseringen, som nogle gerne vil melde nationen ud af, er kommet for at blive. Forandring er blevet en permanent tilstand. Og udviklingen giver både nye og muligheder og stiller uhørte krav til reformer af den danske velfærdsstat, der i en verden uden grænser ikke længere kan opretholde verdens højeste skattesystem. For de hjerner, vi skal leve af i fremtiden, kan uhindret flytter sig til andre dele af verden. Og før det, hvis ikke vi søger for, at det er mere attraktivt at blive i Danmark. Her er lavere marginalskatter kun ét element på linie med fremragende skoler, tryghed, et unikt sundhedsværen, et godt miljø, tolerance og kolleger, der også både kan og vil.

Forfatter: Ulrik Haagerup
Titel: En god idé - fik du den?
Forlag: Aschehoug
Genre: Debatbog
Udgivelsesdato: 14. februar 2005
Sider: 229
ISBN: 87-11-17088-3
Pris: 229 kr.
(fire stjerner af seks mulige)

Kogen af Ragnarok

5. jun 2005 06:38, ole

Romanen starter 15. april i 2015-2017 hvor kronprinsen er hos den aldrende dronning på Amalienborg slot. Endnu engang har besluttet sig for at abdicere fra tronen, for hvorfor skal han spilde sit liv på at være konge for et folk, som ikke behøver en monark. Danskerne er på toppen af civilisationens cyklus: vi er fede, selvfede, forkælede og dovne. -  Velfærdsstaten har sejret ad helvede til.

- Jeg står af, gentog han. Denne gang med fastere stemme.
Dronningen kom til live, lo en kort, tør latter og rakte hånden frem mod den krøllede cigaretpakke på mahognibordet.
- Kongeriget Danmark er ikke en bus, du står af og på. Du bliver om bord. Til endestationen.
Hun stak en cigaret i munden og ventede på, at han skulle tænde for hende, men hænderne gravede sig dybere ned i lommerne. Det bankede let på døren.



Den vaklende tronfølger pegede ubestemt mod vinduerne, ud mod hovedstaden, ud mod folket, ud mod Danmark.

- De udnytter os som pauseklovne, fordi de ikke selv har en skid at bruge deres eget liv til. Klovnen Pingo. Optræder nu også i storcentre nær dig! En hilsen til Søens Folk, Grønland og Færøerne. Må Gud bevare Danmark.

Prinsen holdt hovedet på skrå i en uvenligt vellignende parodi på Dronningens nytårstale.

- Så forstå det dog. Danskerne er rige, fede og inderlig ligeglade. Giv mig én god grund til, at jeg skal ofre mit liv i dræbende kedsomhed for et folk, der selv er ved at kede sig ihjel. Bare én eneste!


Orkan, Fimbulvinter og Ragnarok
Kogen af Ragnarok - boganmeldelse

Danskerne kender udmærket de gamle varsler om fimbulvinter og efterfølgende Ragnarok, men kun én videnskabsmand og en kendt metrolog tror på de gamle overleveringer "Et kort frikvarter, før gletsjerne igen kommer glidende ned fra nord og sætter tingene på plads, genskaber den store, hvide normalitet" så da en orkan af hidtil uset styrke er undervejs fra Stillehavet påbegyndes godt nok en mindre orkansikring af Amalienborg slot; men ingen tager orkanen alvorligt.

I løbet af det følgende døgn forandres alt, og nu konfronteres den vaklende tronfølger kronprins Pingo med en opgave, som fejer enhver tøven til side om hans egen plads i samfundet. En orkan af hidtil ukendt ødelæggende kraft og omfang indvarsler en pludselig og global istid. Det hærgede land og de få overlevende indbyggere har brug for en anfører med hjerte, vilje og træning. Endnu en gang i Danmarkshistorien, for sidste gang, træder en tvivlende prins af Danmark i karakter.

Kongen af Ragnarok er en fortælling om de sidste danskere. Romanen udspiller sig i resterne af et fortroligt storkøbenhavnsk landskab, en ruinby og en sneørken, hvor de få overlevende, kæmper på liv og død i en dansk borgerkrig, det sidste opgør mellem Gud, konge og fædreland.

De overlevende har grupperet sig tre fraktioner, tilhængerne af hhv. gud, konge og fædreland. De gudfrygtige (de hellige) har forskanset sig i Skt. Petri kirke hvor kristne og muslimer lever samme, de fædrelandskærlige har slået sig ned i ruinerne af City 2 på Vestegnen og de kongetro i parkeringskælderen under Industriens Hus på Rådhuspladsen. - Det er i dette trekantsdrama hvor Niels-Ole Rasmussen stiller spørgsmålstegn ved vores samfund og ikke mindst de værdier som vi sætter højt.

Niels-Ole Rasmussen vender i bogen Kongen af Ragnarok op og ned det meste. Fx. bliver den computerprogrammøren som før stormen var højt lønnet og højt værdsat ubrugelig. Ingen af hans forslag er brugbare, og han besidder hverken stor fysisk styrke, teknisk snilde eller store evner i et køkken. Men den aldrende herre viser sig at være en ørn med et værktøjskasse.

Gaia er en blond, storbarmet og smuk tv-værtinde, som før stormen lever det selvfedde liv hvor man kan ændre på alting, i hendes tilfælde ved hjælp af et par enorme silikonebryster; men når først naturen tager over bliver ydre skønhed underordnet og dette skildres bedst med, at Gaia mister begge silikonebryster i løbet af bogen.

Jeg vil ikke undlade at fortælle, at jeg græd lydløst da jeg læste de sidste linier i denne bog.

Forfatter: Niels-Ole Rasmussen
Titel: Kongen af Ragnarok
Forlag: Ries Forlag
Genre: Roman actionroman, thriller
Udgivelsesdato: Fredag den 15. april 2005
Sider: 366
ISBN: 87-91318-16-5
Pris: 329 kr.
(fem stjerner af seks mulige)

Se videointerview med Niels-Ole Rasmussen om Kongen af Ragnarok

Helt uforsvarligt

1. jun 2005 16:53, ole

Der er nogle ting der er helt uforsvarlige, såsom jagten på elfenben eller organhandel. Men Christopher Arzrouni forsvarer det hele og meget mere med liberalismen som rettesnor i en ny bog der har den fulde titel "Helt uforsvarligt eller Hvordan frihed altid er frihed for de andre til at gøre noget, som vi ikke nødvendigvis kan lide". Bogen er udkommet på Gyldendal og cand.mag. Torben Sangild anmelder.

Hør det seks minutters indslag/boganmeldelse fra DR P1 Morgen Helt uforsvarligt, onsdag den 1. juni 2005

Bogen Helt uforsvarligt - eller Hvordan frihed altid er frihed for de andre til at gøre noget, vi ikke nødvendigvis kan lide blev anmeldt her på siden lørdag den 28. juni  2005

Rødby-Puttgarden

1. jun 2005 10:14, ole

"På en uge døde fire, sådan var det hernede. En af dem var Martin. Han boede i blokken bag os. Vi havde talt om at inviterer ham over til kasse, men det blev aldrig til noget". Voldsom start på en bog, eller ganske fredelig konstatering?

At fire mennesker dør er temmelig dramatisk, men det er ikke sådan, at vi hører en masse grufulde detaljer om hvordan folkene dødede i bogen; men Helle Helle skildre en virkelighedstro og detaljeret fortælling om hvordan det er at bo i en meget lille dansk by.

Carpe diem
Rødby-Puttgarden - boganmeldelse

Jane på 20 år og Tine på 25 år er søstre og bor sammen i Rødbyhavn med Tines nyfødte pige. Tine er i bogen start på barsel, fra sit job som ekspeditrice i parfumeriet på færgeoverfarten Rødby-Puttgarden, og hun får Jane en jobsamtale sådan de begge kommer til at arbejde parfumeriet.

Det er Jane som er bogens fortæller og vi hører derfor en del af hendes tanker - tanker om hendes eget liv, og om hvordan søsteren bliver set på af andre.

Selvom såvel mormor og mor er døde inden bogen begynder, spiller de begge en rolle - især morderen. Dels via pigernes handlemåder og at Helle Helle har lavet flashback, hvor vi hører om deres liv. Mændene i alle fire damers liv kommer og går, uden at det har nogen større indflydelse på deres liv - bortset fra de gange, hvor det medfører graviditet og en ny pige i familien. Tine, moren og mormoren har alle været alenemødre, og de er døde i en ung alder.

Når Helle Helle skriver så er det fyldt med små symboler. Er det fx en tilfældighed at bogens hovedperson Jane får arbejde på færgerne, som altid sejler frem og tilbage mellem Rødby og Puttgarden og ikke kommer videre? Er det mon ikke et symbol for hendes og hendes families flytten fra Rødbyhavn og tilbage igen, og hvordan at hende selv, sin søster, hendes mor og hendes mormor alle har samme forhold til mænd? - Det kan jo også have noget at gøre med hendes gentagelsesnavn... nej, det er nok for langt ude.

Er den lukkede dør på Danhotel, togets sammenbrud da de er på vej til Maribo og færgen som Jane ikke nåede symboler for de ting hun ikke har nået i sit unge liv?

Helle Helle skriver ikke, at både på Rødby-Puttgarden gynger, hun skriver heller ikke, at de to søstre er på gyngende grund. Det er der ingen grund til, det kan vi som læsere godt selv tænkte os til - og denne sammenfald mellem det ikke skrev er fantastisk.

Bogen har flere ganske underholdende samtaler som denne: "Af og til tænker jeg på mig selv som en silo i udkanten af en pløjemark. Jeg vidste ikke, hvad der var indeni. Måske var der ingenting. Jeg tænkte også på, hvordan andre så på mig. De måtte gerne bemærke mig, men så heller ikke mere. Jeg sagde det til Tine:
- Jeg føler mig som en silo.
Hun rynkede brynene: - Har du taget på igen, da? Så må vi til at spise råkost et stykke tid
."


Nogle vil nok sidde og rive sig i håret over der ikke sker noget i bogen, for der sker ikke noget. Alligevel er bogen 174 sider, det skyldes at Helle Helle er mester i at skrive med Hemingsways isbjergsteori.

Bogen nærmest skriver "Carpe diem". Grib dagen, lev livet, vent ikke til i morgen med at gøre noget, for ingen ved hvad i morgen bringer, døden - eller det der er værre - kan vente om næste hjørne.

Denne bog læste jeg, fordi jeg ville finde en kvindelig forfatter at holde af. Ganske ubevist var alle de forfattere jeg kendte og holdt af mænd - og det er jo slet ikke godt i politisk korrekte Danmark, hvor ligestilling er mere vigtig end hvordan samfundet skal kunne fortsætte om 20 år. Jeg havde dog læst tre korte historier fra Helle Helles bog Rester, og var så småt begyndt at indse, at der nok var mere i denne forfatter. Efter nu at have læst en hel bog er jeg ikke i tvivl: Helle Helle kan noget, som meget få kan.

Andre værker af Helle Helle
Romaner:
Hus og hjem. Samleren, 1999
Forestillingen om et ukompliceret liv med en mand : roman. Samleren, 2002
Røby-Puttgarden. Samleren, 2005

Novellesamlinger:
Eksempel på liv. Lindhardt & Ringhof, 1993
Rester. Samleren, 1996
Biler og dyr. Samleren, 2000
Anmeldt onsdag den 1. juni 2005

Forfatter: Helle Helle
Titel: Rødby-Puttgarden
Forlag: Samleren
Genre: Roman
Udgivelsesdato: 12. april 2005
Sider: 174
ISBN: 87-638-0145-0
Pris: 229 kr.
(fem af seks mulige stjerner)

Overvægt

30. maj 2005 10:50, ole

 "Allerede aftenen før gymnastik var jeg bange for næste dag, hver jeg skulle til det. Og jeg gjorde alt, hvad jeg kunne for at spille for det. Om jeg så om morgenen skulle narre min mor til at tro, at jeg havde ondt i hovedet eller benet, gjordet jeg det."

I bogen Overvægt fortæller 21 børn og unge personlige beretninger, om de mange daglige smerter og konsekvenser de har haft (og fortsat har) såvel fysisk som psykisk med at være overvægtig. De har alle selv skrevet deres fortælling om et tabu. Flere af dem skriver så åbent om det modbydelighed fra andre, som de har været udsat for, at man bliver meget ked af det; men heldigvis fortæller de også om deres gode oplevelser.

Bliv slank
Overvægt - 21 børn og unge skriver om at være overvægtig - boganmeldelse

Det er ikke kun børn som mobber. I bogen fortælles hvordan lærere og familiemedlemmer som søskende, onkler og tanker også mobber de overvægtige familiemedlemmer.

I bogen beskrives alle de små og store problemer i dagligdagen. Angsten for at blive hånet i gymnastiktimen: "Mobning er simpelthen noget af det værste, man kan blive udsat for. Jeg er blevet kaldt mange grimme ord i mit liv, og nogle gange kan det virkelig bare blive for meget. Så vil jeg slet ikke i skole. Men jeg må ikke blive hjemme for mine forældre."

Andre børns mobning er med til at forpeste livet og i nogle tilfælde medfører, at den overvægtige trækker sig fra socialt samvær og sidder ensom tilbage. "I 4. klasse begyndte jeg også at få kvindelige former; hvortil en dreng fra min klasse gjorde og sagde følgende: han rørte ved mine bryster og sagde: "Se hun har fedtpatter. " Det sårede mig rigtigt meget. Jeg ville efterfølgende kun gå i sort tøj. Og jeg kunne ikke anerkende min eget krop og min begyndende kvindelighed."

Mange af bogens skribenter fortæller om nederlagene, hver gang der skal købes nyt tøj. Hvordan de gang på gang har opgivet at købe det smarte tøj fordi det er for småt, og om hvordan de har været nødsaget tiil at købe voksentøj eller sågar få syet en konfirmationskjole af en ven, fordi de ikke kunne fåes store nok.

Glæden, når det lykkes at smide et par kilo, og nedturene når det går den gale vej igen.

"Jeg var altid hende den søde og glade, som passede på de andre, og som sagde, at det var hun godt tilfreds med. Men inderst inde drømte jeg da også om at finde en kæreste, ligesom alle de andre tøser på min alder."

Der er ingen tvivl om, at bogens skribenter er med til at bryde et tabu, det er modigt gjort - og nødvendigt, hvis vi skal have knækket den kurve, der viser, at Danmarks børn og unge er på vej ind i en alvorlig fedmeepidemi.

Bogen afsluttes med to faglige afsnit, hvor hhv. psykolog Tine Heede skriver om de psykiske aspekter af overvægt, og læge Niels Wedderkopp om de fysiske aspekter. Disse to afsnit beskriver problemstillingerne og giver gode bud på, hvordan man som forældre kan hjælpe sine børn og unge af med overvægten.

I bogens sidste del går det galt. Der har Niels Wedderkopp, afdelingslæge, Ph.D. skrevet om de fysiske aspekter. Selvom han forsøger ultra kort at forklarer enkelte fagbegreber så minder afsnittet langt mere om en fagbog til fx læger og sygeplejersker end en bog til den brede danske befolkning - herunder ikke mindst pædagoger og lærer, og overvægtige børn og unge. Et meget typisk eksempel på hans tekst:

"Det fedt, vi indtager, kan dels op i tre typer, nemlig mættet fedt, momoumættet fedt og polyumættet fedt.
Forskellen på de tre fedttyper er antallet af dobbeltbindinger imellem kulstofatomerne i den kemiske opbygning. Hvis der ingen dobbeltbindinger er, er fedtet mættet. Med netop én dobbeltbinding er det momoumættet, og med mere end én dobbeltbinding er det polyumættet."

Jeg vil stærkt anbefale denne bog til alle som læser til Folkeskolelære og andre faglige grupper og derudover til forældre og pårørendetil overvægtige børn; men det er en bog som vi alle kan have glæde af at læse. Stadigvæk flere blive overvægtige og fede, og langt de fleste har folk i famile, arbejdsplads eller øvrig omgangskreds som har vægtproblemer.

"Den største mængde kulhydrat, som børnene indtager, kommer desværre primært fra sukker. Sukker bør max. udgøre 10% af det daglige energiindtag. For børn og unge udgør sukkeret i gennemsnit 14 %. Kostundersøgelsen viser, at næsten 80 % af de danske børn og unge får for meget sukker. Sukkeret kommer primært fra sodavand, slik og kager. Danske børn og unge drikker i gennemsnit knap 4½ dl sodavand eller sukkersødet saftevand om dagen. Denne mængde indeholder ca. 45 gram rent sukker, hvilket svarer til ca. 75 % af det sukkerindtag, en teenager max. bør indtage pr. dag. Der er således ikke plads til ret meget sukker på cornflakesen eller havregrynene om morgenen, ej heller til andre søde sager.

Hvis danskerne skiftede sodavand ud med vand, ville vi i gennemsnit tabe ca. 7 kg. om året!
"

Forfatter: 21 børn og unge. Redaktion Birgit Madsen og Jette Kiær Ørntoft
Titel: Overvægt - 21 børn og unge skriver om at være overvægtig
Forlag: Kroghs Forlag
Udgivelsesdato: mandag den 9. maj 2005
Sider: 192
ISBN: 87-624-0604-3
Pris: 229 kr.


Altings A (computerpoesi)

29. maj 2005 07:57, ole

Altings A er en antologi af computerskabte tekster. Bogen rummer digte og kortprosa, men også visdomsord, læserbreve og nytårstaler. Fælles for teksterne er, at de er frembragt ved kombinationer af vilkårlighed og systematik. Resultatet er en overrumplende og inspirerende samling, der åbner døren til sprogets maskinrum på klem. Digteren Tomas Thøfner har udviklet de programmer, der har skabt computerpoesien, men har ellers blandet sig så lidt som muligt.

Kan en computer skrive digte?
Altings A (computerpoesi), boganmeldelse

Mange gange fremkommer der sjove og pudsige sætninger som fx denne "Vi skal fra dansk side i det daglige og ved særlige begivenheder vise mig og min familie frem" som findes i Nytårstale (II) eller hvad med dette afsnit fra samme:

"Det har oprørt mig at se, hvordan politiske synspunkter kan komme til udtryk på en række vigtige områder. De kan pludselig sætte bom tværs over den vej, vi er stolte af. Til sommer vil Prinsen og jeg ønske de et godt år for vort land og for landet. I det store hav, som var med til at forstå og respektere de værdier, som det 20. århundrede tilføjede Europa med de to verdenskrige og den lammende opdeling, som fulgte efter. Ikke mindst den offentlige sektor og støtter dødsstraf ved stening.

Hele vejen igennem findes kortere eller længere perler som er glimrende af forskellige årsager, men der findes også en masse som ingen skønhed indeholder. Computeren kan altså hjælpes meget på vej ved at fodre den med gode udgangs tekster og skabeloner for opbygning, men de bedste digtere er mennesker, og det er vel også derfor, at denne bog er den eneste eller en af de få bøger med computerskabt poesi.

Thomas Thøfner har også fået sin computer til at manipulerer læserbreve fra Ekstra Bladet, også er er det små sjove ting at finde, men også det rene mystik:
"Bevares. Papiret bliver gråt og slimet, det stinker rigtig grimt, men bare at gøre publikum opmærksom på, at I har stil? Måske har jeg taget fejl. Selvfølgelig skal seksualundervisning nu afskaffes, fordi vi har muslimer i landet? Det er ikke alle forældre og børn, der udnytter de svageste i samfundet. Hun tager sig samtidig godt betalt for at tage afstand fra graffiti, selvom almindelige danskere ikke kan være bekendt at lade asylansøgere bo i containere, de er jo kun med til at putte penge i Statens Kunstfond. De unge er kreative og kunstneriske i stedet og pifter min cykel eller smadrer et kældervindue. For mig virker det, som om det man øjensynligt ser som overgreb, burde ses som en sport, i stedet for bekæmper de brystkræft og lever i et telt."

Snævert sammenlignet med andre digtsamlinger taber denne, men set ud fra udviklingen af computere og maskiner og deres formåen, er denne bog god og et vidnesbyrd om, hvor langt udviklingen er nået. Jeg holder fx. meget af følgende tre:

"Ingen drikker gammel vin for umiddelbart efter at ønske at drikke ny vin"

"Mesteren sagde: Jeg kom forbi. Og han sagde: Vent ikke oppe"

"Hemmeligheden er at have modstridende interesser"

Når dommen skal falde - og det skal den i en boganmeldelse - så er jeg glad for at have læst bogen, for jeg var meget spændt på hvad jeg kunne vente, og jeg blev positivt overrasket flere gange, men samtidigt skuffet over, at resultatet ikke var bedre. Havde jeg lavet bogen havde jeg forsøgt at få computeren til at lave tætrim og fletrim i digte, som fx er virker godt i fire- og seksliniers vers, men det har Thomas Thøfner ikke valgt... i denne omgang?

Andre værker af Thomas Thøfner:
Computer (2005)
Sjælens atomer (2002)
Tankens alkymi (2000)
Klartonen synger (1995)

Forfatter: Thomas Thøfner
Titel: Altings A (computerpoesi)
Forlag: Borgen
Udgivelsesdato: 17. november 2004
Sider: 112
ISBN: 87-21-02468-5
Pris: 199 kr.
(to stjerner af seks mulige)

Helt uforsvarligt

28. maj 2005 06:40, ole

"Hvad nu hvis pengeafpresning tjente et fornuftigt formål for offeret? Det ville selvfølgelig være helt uforsvarligt. Men er det værst at blive udsat for rygter eller billeder i sladderpressen uden mulighed for at stoppe det? Eller er det værst at blive udsat for afpresning - og dermed få muligheden for at betale et beløb og slippe for pinlig omtale? Hvad nu, hvis pengeafpresseren i virkeligheden opfører sig mere moralsk end hende, der bare sladre?"
En bog om frihed

En bog om frihed
Helt uforsvarligt - eller Hvordan frihed altid er frihed for de andre til at gøre noget, vi ikke nødvendigvis kan lide, boganmeldelse

Christopher Arzrouni er liberalismes førende forsvarer i Danmark. Christopher Arzrouni er manden som altid kan forsvarer det uforsvarlige ved hjælp af ægte liberalisme. Det er ikke de små ting som afskaffelse af lukkelov Arzrouni har kastet sig over. For hvad er der egentlig galt med organhandel? Og menneskekloning? Og hvad med retten til at presse penge af folk? Arzrouni skriver begavede og underholdende provokationer om frelste holdninger til kontroversielle emner. Og de kommer alle sammen til at handle om, hvad frihed er for en størrelse.

Hvis du er bekendt med Christopher Arzrounis serie Helt uforsvarligt i Weekendavisen, ved du hvad der venter. En lang række af kortere tekster, hvor det uforsvarlige bliver beskrevet og efterfølgende modargumenteret med liberalisme. - De enkelte tekster er opbygget over den samme model - ingen overraskelser her. Det overraskende i denne bog er at den er skrevet og udgivet. I et land uden et liberalt parti (Venstre fortalte således under valgkampen 2005, at de ikke længere er "Danmarks liberale parti").

Helt uforsvarligt er en fremragende bog til træning af hjernen. Den trivielle tankegang, som strømmer ud fra dagens politikere med større fokus på at opnå og bevarer magt frem for at skabe det bedst tænkelige land, er pist væk. Arzouni skal ikke tage hensyn til hverken partimedlemmer, støtte partier eller manglende genvalg om senest fire år, og dette har gjort det muligt for ham at tænke frit.

Kommunister, SF'er og Socialdemokrater vil næppe kunne læse mange sider af gangen, inden de får røde knopper på halsen, og mange radikale, konservative og medlemmer af Venstre, vil også taget blive stærkt provokeret at Arzrounis enkle begrundelse.

Bogen er så gennemtænkt, velskrevet og enestående i dansk litteratur, at mindst fem valgfri tekster bør indgå i en kanon, hvis regeringen laver en kanon for samfundsfag gældende for alle ungdomsuddannelser. Andre uddannelser med samfundsfag bør mindst læse to tekster fra bogen.

Frihed er det eneste, man kan få ved at give det til andre. Det pudsige ved frihed er bare, at man skal kæmpe så hårdt for at få den. Den er jo gratis. Gratis i betydningen harmløs. Jeg bliver ikke skadet af, at du er fri til at forfølge dine egne mål. Jeg mister ikke noget, fordi du får nogle muligheder. Og omvendt.

Forfatter: Christopher Arzrouni
Titel: Helt uforsvarligt - eller Hvordan frihed altid er frihed for de andre til at gøre noget, vi ikke nødvendigvis kan lide
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesdato: onsdag den 18. maj 2005
Sider: 235
ISBN: 87-02-03548-9
Pris: 175 kr.
(seks stjerner af seks mulige)

Motto

22. maj 2005 12:22, ole

Motto er guldkorn/visdomsord fra 50 topledere i dansk erhvervsliv. Det indeholder en perlerække af mottoer fra danske topchefer. Erhvervslederne har over for Christina Boutrup og Jens Peter Skaarup valgt at løfte sløret for de tanker og motiver, som ligger bag deres mottoer, og som er blevet fundamentet for den måde, hvorpå de driver deres virksomhed.

Virksomheds ledernes visdomsord
Motto af Christina Boutrup og Jens Peter Skaarup

Jeg er helt vildt med Lars Kolinds "Livet er for kort til de lette løsninger. For kort til at spilde tiden med at have det behageligt. Især hvis man har råd til og kræfter til at gøre en forskel. For at tænke det utænkelige rækker videre. Det er at turde tro på sig selv. Det er at udfordre autoriteterne. Det er at følge sin intuition og sin overbevisning uden gustent overlæg."

Mange af mottoerne er gode og kan bruges af mange andre, men selvfølgelig er det ikke alle som kan bruge alle mottoerne. Jeg fandt bogen meget smittende med godt humør og gå-på-mod. Disse erhvervsledere tror på succes og fremgang og står ved det, de gemmer sig ikke pessimisme og dårlige undskyldninger.

"Det, der er værd at gøre, er også værd at gøre godt"
Hvorfor ikke lige give det en lille ekstra dimension? Hvis man tænker sig om, så koster det mange gange ikke ekstra. Når man kan få kvalitet og penge ud af det - hvorfor så ikke gøre det?
Niels Boserup, Københavns Lufthavne A/S

"Handling gi'r forvandling"
Hvis noget ikke er, som det skal være - eller kunne være endnu bedre - er der kun ét at gøre, nemlig at handle. Det er alt for risikabelt at vente på, at andre gør det...
Mette Bock, JydskeVestkysten

"Vær et FÆ!"
Vær et FÆ - Flittig og Ærlig. Jeg mener, at hvis man er flittig og ærlig, så kan man komme langt her I verden. Flittighed er en dyd i sig selv, og ærlighed er det, jeg arbejder efter. Det er mit eneste motto, fordi det dækker alt...
Don Ø (Flemming Østergaard), Parken Sport & Entertainment

Da jeg læste bogen slog det mig, hvor mange af mottoerne, som har gamle rødder. Flere af lederne udtrykker i bogen, at det godt nok er et gammelt motto; men fortsat meget levedygtigt og brugbart. En del har overtaget deres motto efter tidligere ledere og mange har taget deres motto med, når de har skiftet arbejdsplads.

Flere af lederne kommer også ind på, at de faktisk bruger det samme motto i privatlivet, som de bruger på jobbet, og de forklarer hvordan et motto har en betydning på jobbet, og en lidt anderledes i privaten.

Det er nu ikke sådan, at alle mottoerne er gammelt "arvegods", fx har både Flemming Østergaard og Martin Thorborg skabt nye mottoer, som de har succes med, dermed tyder det heldigvis på, at mottoer ikke er på vej ud, eller altid skal være noget man overtager fra andre, men at man godt selv kan skabe nye bæredygtige og brugbare mottoer i det enogtyvende århundrede.

Jeg håber at der kommer endnu en bog om samme emne, for selvom der er mange leders mottoer med i bogen, så er jeg sikker på at der er mange andre, som bruger et motto og som er klar til at fortælle historien bag deres motto... ikke mindst efter at have læst denne bog.

I øvrigt kan du læse flere mottoer, ordsprog og citater på min side om samme.

Forfatter: Christina Boutrup og Jens Peter Skaarup
Titel: Motto
Forlag: Aschehoug
Udgivelsesdato: 30. marts 2005
Sider: 148
ISBN: 87-11-11775-3
Pris: 199 kr.
(fem ud af seks mulige stjerner)

Fyringsrunde

19. maj 2005 10:44, ole

Fyringsrunde er de bedste satiretegninger fra Politiken i perioden 2002 og til nytår 2005. Er du utilfreds med den nuværende regering så er denne bog alle tiders til at få luftet frustrationerne. Tegningerne af Brian Mikkelsen er jeg ikke vilde med, men bortset fra det er tegningerne meget gode, og det er tegningerne som så smukt gør denne bog værd at læse.

Glimrende satire
Fyringsrunde

Bogen er desværre alt for fokuseret på at gøre grin med regeringen, end at lave satire på det samlede Christiansborgmiljø. Således var tegnerens første titelforslag også "Skulle vi så ikke snart se at komme af med den samling idioter" med tanke på regeringen. Hvis satire skal være godt, skal det være jævnt fordelt på det fulde spektre, som det er nu fremstår bogen blot som en del af den Socialdemokratiske nedgørelse af regeringen med nogle gode tegninger - synd, det kunne have været så godt.

Når bogen er så ensidig imod regeringen og kun lige meget kort gør lidt grin med Radikale og Socialdemokraterne kan bogen ikke få andet end halvdelen af stjernerne og én enkelt ekstra for den meget korte satire imod oppositionen. De tre stjerner for satire imod regeringen er således "fuld udbytte".

Forfatter: Roald Als og Poul Einar Hansen
Titel: Fyringsrunde
Forlag: Hovedland
Udgivelsesdato: 2005
Sider: 90
ISBN: 87-7739-735-5
Pris: 198 kr.
(fire af seks mulige stjerner)

Tilskueren

16. maj 2005 06:50, ole

Tilskueren er en helt forrygende spændingsroman, som hovedsageligt foregår i og omkring Århus. Bogens hovedperson er Jørgen Skovby, som arbejde på den lokale avis i Århus hvor hans job er at sikre, at alle relevante personer får en omtale i forbindelse med runde fødselsdage, bryllupper og nekrologer.

Jørgen Skovby er alenefar til en pige på 15 år, som er let at påvirke til politiske demonstrationer. Jørgen Skovby er vanemenneske (næsten fyrre, fed og færdig) som hader alle forandringer i hans liv. Det kan lige gå an, at han løber sin faste morgentur fire minutter hurtigere sådan, at han kan nå hjem og høre den fulde radioavis klokken otte.

Tilskueren af Niels Kruase-Kjær

En dag møder Skovby på jobbet og finder dele af navnearkivet væltet. Arbejdet med at genskabe orden trækker ud til efter 23, på vej gennem gågaden til bussen ser Jørgen Skovby et mord blive begået. Han gør intet. Hvilket er meget virkelighedstro selv i Danmark, hvor kvinder kan blive voldtaget udendørs uden nogle griber ind.

Jørgen Skovby får dog dårlig samvittighed over ikke at have reageret, hvilket påvirker ham igennem resten af historien.

Dagen efter mordet bliver Jørgen ringet op af en tidligere bofælle - Flemming Helbo - fra et revolutionært kollektiv. De har ikke set siden dengang for 15 år siden. Helbo er tæt på at blive chef for sit firmas kommende afdeling i København, og beder Jørgen Skovby om at slette nogle linier i den omtale Avisen har omkring Helbo i forbindelse med dennes 40 års fødselsdag. Helbo mener nemlig, at disse linierne i portrættet vel følge ham resten af livet, og gøre stor skade på hans karriere.

Bogen er fyldt med referencer til nutiden såvel indlands som udenlands. Det er stærkt medvirkende til at gøre bogen relevant.


Niels Krause-Kjær er uuddannet journalist og er til daglig leder af journalistuddannelsen på Syddansk Universitet i Odense.
Tidligere pressechef for Den Konservative Folketingsgruppe
Journalist på Jyllands-Posten

Niels Krause-Kjærs første bog "Kongekabale" udkom i 2000, og blev filmatiseret i efteråret 2004 og blev en stor succes.
I 2003 udgav han sin anden bog "Den politiske landsby"

Forfatter: Niels Krause-Kjær
Titel: Tilskueren
Forlag: Gyldendal
Udgivelsesdato: 9. september 2004
Sider: 210
ISBN: 87-02-03060-8
Pris: 198 kr.
(seks stjerner af seks mulige)

Enogfyrre dyr

14. maj 2005 05:03, ole

Enogfyrre dyr er en underfundig samling af prosadigte, hvor nogle digte er meget sjove mens andre lader en sidde undrende tilbage. Disse digte er gode at dele med andre, om man vælger at skiftes til at læse højt eller det overlades til en enkelt så bliver disse digte bedre, når de deles med andre. Alle digte er navngivet efter dyr fra ål og sommerfugl, over murmeldyr til elefant.

Enogfyrre dyr

Digtet Blæksprutte:

Der ligger en stor blæksprutte på bunden af havnebassinet ved den gamle oliehavn. I sine otte arme holder den en sømine, som den vugger blidt frem og tilbage, mens den synger. Minen er en ældre stødmine, en hornmine med en sprængladning på hundrede og tyve kilo trotyl. Havnearbejderne fortæller, at der ikke er grund til at frygte noget: Blæksprutter kan blive mere end to hundrede år gamle, og deres vuggeviser består af mindst fire tusinde vers. De er selvfølgelig fulde af løgn. Spørg bare den etbenede ekspedient i fiskeforretningen. Han kan fortælle, at hans gebis, selv længe efter han har taget det ud om aftenen, bliver ved med at ligge og klapre i sit vandglas.

Carsten René Nielsens digte har alle en overraskende slutning og mange af dem er ganske sjove; men minder dog ikke om Halfdan Rasmussens værker - mere Storm P. Der er kun få digte som rimer, og de som gør har kun et enkelt rim.

I digtet "Gåsegrib" spørges "Hvem andre end gribbe interesserer sig for, hvor længe man kan holde vejret i et hus, hvor man ikke drikker vand?" - og det er langt fra den eneste spørgsmål som bliver stillet af Carsten René Nielsen.

Hvis du som jeg får lyst til at læse flere digte af Carsten René Nielsen, så er det hjælp at hente i hans andre værker:

Mekaniker elsker maskinsyerske, digte 1989
Postkort fra månens bagside, digte 1990
Fordi fugleskræmsler ikke drømmer, digte 1991
Kærlighedsdigte, digte 1993
Nyborg færgehavn , lørdag, digte 1995
Cirkler, prosadigte 1998
Clairobscur, digte 2001

Forfatter: Carsten René Nielsen
Titel: Enogfyrre dyr
Forlag: Borgen
Genre: Prosadigte
Udgivelsesdato: 14. april 2005
Sider: 52
ISBN: 87-21-02499-5
Pris: 169 kr.


Hvad er meningen med virksomhedens logo

13. maj 2005 11:31, ole

Forfatteren, Ian Wisler-Poulsen, indleder bogen med at stille følgende tre spørgsmål:

* Hvad er meningen med, at en computerproducent profilerer sig selv med en frugt?
* Hvad har svømmende pattedyr med mobiltelefoni at gøre?
* Hvorfor vælger en tankstation at identificere sig med en muslingeskal?

Hvad er meningen med virksomhedens logo

I bogen "Hvad er meningen med virksomhedens logo" tager Ian Wisler-Poulsen 35 danske og internationale eksisterende virksomheders logoer og bomærket og fortæller om deres oprindelse, betydning, styrker m.m. nå ja, og flere af flere i bogen vises flere af logoernes forskellige udformninger.

Jeg synes en enormt spændende, men jeg har også længe interesseret mig lidt for virksomhedernes logoer m.m. Fx. mindes jeg endnu en dag i folkeskolen, hvor Morten og jeg talte om logoer - bl.a. at logoet for Londons undergrundsbaner, er det samme som Nisans logo. Jeg husker også hvordan jeg senere opdagede hvor godt ASE's logo var lavet af de tre bogstaver. - Ingen af de nævnte firmaer eller deres logoer er nævnt i bogen, men det er 155 andre.

Bogen er både interessant læsning for såvel private med almen interesse samt alle der beskæftiger sig mere eller mindre professionelt med design af logoer, bomærker samt øvrig visuel markedsføring.

Jeg er selv helt vild med bogen, som jeg nok skal komme til at tage frem mange gange endnu. Jeg vil både bruge bogen når jeg ser en reklame i tv for et af de nævnte firmaer, eller hvis jeg på anden måbe lige støder på et nævnt firma, som jeg måske ikke lige helt kan huske historien bag, og skal jeg forsøge at lave et logo vil jeg lige kigge bogen igennem, for at sikre mig, at jeg ikke vælger et uheldigt delelement, men et som sender de rigtige signaler.

Titel: Hvad er meningen med virksomhedens logo
Forfatter: Ian Wisler-Poulsen
Forlag: Grafisk Litteratur
Udgivelsesdato: fredag den 29. april 2005
Sider: 84
ISBN: 87-91171-20-2
Pris: 250 kr.
(fem stjerner af seks mulige)

PS: Bogen blev omtalt i Go' morgen Danmark fredag den 29. april 2005

Lydbøger til download hos Audible.com

13. maj 2005 11:22, ole

Lydbøger har også i mange år eksisteret på kassette og cd'er - især rettet til blinde og svagtseende, men efterhånden også til en lille gruppe af andre interesserede, der fx lytter i bilen eller lastbilen, eller når de strikker hjemme i stuen og der ikke er noget i radioen.

Harddisken Lydbøger til download hos Audible.com

Bogen om online poker

7. maj 2005 09:19, ole

Sagen her helt klar, har du planer om at spille poker online eller er du endnu ny i online poker, så skal du købe Bogen om online poker - den her hurtigt tjent hjem.

Bogen om online poker

Selvom bogen gennemgår de grundlæggende hænder og regler, så vil jeg ikke anbefale bogen, hvis du kun har planer om at spille poker med vennerne omkring border, til det formål anbefaler jeg "Bogen om poker" som går langt mere dybt ind på det område. Bogen om online poker er derimod helt ideel hvis du fortrinsvis spiller på nettet, da der lige nævnes et par små indstillinger i indstillingerne i poker rooms software, og derudover er en meget god indføring i de udtryk som bruges på nettets poker rooms.

I bogen bruger Kim Birch en række konkrete eksempler på hænder og den spillestil som han har gjort brug af siden 2002 og som gør at han lever af at spille poker online. Hele bogen er fokuseret på hvordan man bedst spiller Texas Poker Hold'em online, hvilket gør at du i modsætning til andre pokerbøger ikke komme til at blande stil og råd sammen fra andre pokerformer - noget som kan være uheldigt.

Bogen er ikke nogen fryd for øjet. Teksten er skrevet langt ud til kanterne og de viste kort i bogen er meget simple i deres udformning... det har naturligvis ingen betydning for selve teksten i bogen, men giver desværre ikke bogen et Las Vegas-look.


Forfatter: Kim Birch
Titel: Bogen om online poker
Forlag: Forlaget Rosenkilde
Udgivelsesdato: fredag den 29. april 2005
Sider: 115
ISBN: 87-91303-40-3
Pris: 149 kr.
 Fire stjerner ud af seks mulige

Varmt hjerte, koldt blod

6. maj 2005 16:07, ole

Hvis du ikke interesserer dig for hverken fodbold eller håndbold, er det nok ikke Varmt hjerte, koldt blod som du skal købe. Så er du advaret. - Er du derimod FCK-fan er denne bog lige så vigtig som at have en spillertrøje på til en fodboldkamp i Parken.

FCK eller kaos
Varmt hjerte, koldt blod

I bogen giver bestyrelsesformand i Parken Sport & Entertainment Flemming Østergaard igen på meget af den kritik som han, FCK og andre navngivne personer i organisationen er blevet udsat for. Derudover fortæller Don Ø meget om hvad han (og resten af virksomheden) har gjort for at skabe en økonomisk førende fodboldhold i Europa - et hold som ikke er på konkursens rand hvis man taber en stribe fodboldkampe - noget Flemming Østergaard i øvrigt mener allerede at have skabt.

Flemming Østergaard sætter bestemt ikke sit lys under en skæppe i denne bog. Der er mange meget klarer målsætninger skrevet sort på hvidt, uden mulighed for misforståelse.

Bogen kan godt være en hård læsning for fx fans af Brøndby A/S, for igen og igen fremhæves de mange succes som FCK har skabt, og har sikret sig et fundament for yderligere at udbygge.

Bogen er velskrevet med sammen seriøsitet som Flemming Østergaard udviser som manden for bordenden i Danmarks største virksomhed for fodbold/håndbold. Undervejs i bogen kommer han tre gange ind på det med at FCK og BIF lejer sig ind på hinandens sportsarenaer. Efter de to første omtaler står man med opfattelsen af modsigende argumenter, men i slutningen af bogen kommer den helt klare holdning til også dette.

Forfatter: Flemming Østergaard
Titel: Varmt hjerte, koldt blod
Forlag: People's Ress
Udgivelsesdato: 2005
Sider: 222
ISBN: 87-91518-10-5
Pris: 249 kr.